Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Henvisninger og Anmærkninger 219 5S) Conradi Gesneri medici Tigurini: „Historiae animalium“ Liber 1 —5, (Francofurti 1603—1617). G. var Læge i Zurich og blev 1603 Professor ved det derværende Universitet. Han skriver i Lib. 1, S. 130, følgende om de hvide skot- ske Okser: I Skotland, som fordum blev kaldet den Calydoniske Skov, et Navn, der endnu er bevaret i det almindelige Sprog i Cal- lendar, Caldar etc., løber der en lang Strækning (el. Lavning) fra Montheit og Ernedalen til Athol og Lochhaber (Lokaliteter N. for Glasgow. K. R.). Denne Skov plejer at give Tilhold for nogle fuld- kommen snehvide Okser (boues candidissimos), som bærer Manke ligesom en Løve, men iøvrigt ligner tamt Kvæg. Men de er i den Grad vilde, utæmmede og skyende menneskelig Selskab, at de fort- sætter deres Flugt i Dagevis, naar de har mærket, at Mennesker har rørt ved Urter, Buske eller Træer. Hvis de paa en eller anden Maade bliver fanget — hvad der er grumme vanskeligt at udføre —, døer de snart af Sorg over Tabet af Friheden. Hvis de mærker, at de bliver forfulgt, styrter de med voldsom Kraft mod alt, hvad der stiller sig paa deres Vej, og de gaar ikke af Vejen hverken for Hunde, Jagtspyd eller noget Jernvaaben! Saaledes skriver Hector Boetius i sin „Descriptione regni Scotiae“. Paa Side 143 gengiver Gesner under Kapitlet „De uro£' (om Ur- oksen) Cæsars Side 191 anførte Beskrivelse. Han ledsager den med et Træsnit af Uroksen, som dog viser sig kun at være en tarvelig om- tegnet Kopi af Herberstains S. 192 gengivne Original. Hvad der er af særlig Interesse ved disse Beretninger er, at der altsaa i det 17. Aar- hundrede var baade sorte og hvide Vildokser, hvad der tyder paa, at Racerne allerede længe havde været under halvtæmmede Forhold, da vilde Dyr i Naturtilstanden ikke plejer at variere saaledes, men af ubekendte Grunde begynder at faa brogede Farver, saasnart de kom- mer til en vis Grad under menneskelig Røgt. : se) N. Hartz og Herluf Winge: „Om Uroksen fra Vig, saaret og dræbt ved FIintvaaben“ (Aarb. for nord. Oldkyndighed og Historie, II. R. 21. Bd., Kbhvn. 1906). : 60) G. F. L. Sarauw: „En Stenalders Boplads i Maglemose ved Mullerup, sammenholdt med beslægtede Fund“ (Aarb. for nord. Oldkyndighed og Historie, II. R. 18. Bd., Kbhvn. 1903, S. 148 o. flg.). : 61) Oversigt over d. kgl. d. Vid. Selskabs Forh. Nr. 1—2. 7. Jan. 1848. Ud- hævelserne foretaget af K. R. : Som et lille historisk Bilag til det udviklede kan følgende meddeles: Da Forf. af denne Bog i 1888 ved Oprettelsen af „Danmarks geolo- giske Undersøgelse« skulde drage ud for at undersøge særlig de hævede Havstokke i Nordsjælland, fortalte nu afdøde Prof. J. F.John- strup, hvis Assistent jeg havde den Ære at være, som Eksempel paa, hvorledes det gjaldt om ikke alene at kunne finde Havstokkene, men ogsaa paa hvorledes der burde differentieres, at han og Steenstrup engang i Fyrrerne havde været sammen paa en af Forchhammer ledet Ekskursion for at bese de hævede Havstokke. De kom til Kattinge- værk ved Roskildefjord (hvor jeg kendte Forholdene fra min Barn- dom, hvad jeg havde meddelt J.). Her findes en med Køkkenmødding-