Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

220 Henvisninger og Anmærkninger materiale navnlig med Kulsmuld stærkt blandet Havstok. Forch- hammer udviklede, hvorledes Østersskallerne var revet løs fra Bun- den ved Bølgeslaget, og hvorledes de sorte Striber bestod af „for- kullet Tang“, hvorpaa han mente at have Beviser i Lagets Svovlsyre- indhold. Steenstrup og Johnstrup blev lidt tilbage paa Stedet, og S. „rystede paa Hovedet og sagde: Dette forholder sig ganske anderledes. Kulstriberne er Rester af Baal, Urbeboerne har optændt paa Strand- bredden, og Østersskallerne er af Mennesker revet løs fra Havbunden for at tjene til Føde". G. F. L. Sarauw i den under 00) anførte Afh., S. 290. 201: 6S) A. Hoel: „Geologiske Iagttagelser paa Spitsbergenekspeditionen 1906 og 1907“ (Norsk geol. Tidsskr. I. Bd. Nr. 11, Kr.a 1909, S. 15). -201: e4) Smig. D. g. U. II. R. Nr. 2, Kbhvn. 1891, S. 119. — 206: °5) Carl Christian Andresen (1812—70). Hans Levnedsløb er skildret af A. Oppermann i „Bidrag til det d. Skovbrugs Historie 1786—1886“. (Tidsskrift f. Skovbrug X. Bd., Kbhvn. 1889, S. 244) og C. V. Prytz i Salmonsens Leksikon 1. Bd., Kbhvn. 1893, S. 818. Ført ved disse Bio- grafier er der ydet denne Mands højst fortjenstfulde Virksomhed noget af den Paaskønnelse, der tilkom ham. I Livet naaede han det aldrig men førte en tilsidesat og kun lidet paaagtet Tilværelse i en lille Stilling under Klitvæsenet. „Han blev stillet i Skygge og endte i trange Kaar med nedbrudt Helbred og Humør" (A. Oppermann). Om Andresens Betydning i hans Hovedvirksomhed ved Klitternes Beplantning skriver C. V. Prytz, at han var i Besiddelse af: „en betydelig Energi og et mere end almindelig klart Blik for, at man kun gennem systematiske Forsøg kunde vente at naa til rationelle Fremgangsmaader. Forsøgene er gennemgaaende godt planlagte, og Tydningen af deres Resultater viser, at A. har haft en fin Iagttagelses- evne. I Hovedtrækkene har han opfattet Forholdene i Klitten rigtig, hvilket maaske bedst ses ved, at den Anskuelse af Træplantningens Betydning, som han forfægtede overfor Kammerherre Riegels, senere er bleven godkendt og raadende i Danmark14. I geologisk Hen- seende viser A. sig i sin Bog som en skarp Iagttager, som en vir- kelig Naturforsker, der med stor Grundighed og vaagen Natur- sans studerede alle Forhold baade geologiske, agrikulturkemiske, zoologiske og botaniske, der havde Berøring med Sandflugten og Klitdannelsen i det hele taget. Under flere Rejser til Sandflugtstræk- ningerne ved Østersøens og Vesterhavets Kyster, i Tyskland og Hol- land havde han Lejlighed til at gøre sammenlignende Iagttagelser af ret stor Betydning. Han samlede tillige alt, hvad han var i Stand til af historiske Efterretninger om Sandflugten i Danmark, og naar man ser, hvor meget hans Optegnelser er blevet benyttet af senere Tiders Historieskrivere, maa der utvivlsomt heri ligge en Erkendelse af, at hans Arbejde, ogsaa hvad denne Side angaar, har været fortjenstfulde