Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

De gamle Dannelser paa Bornholm 15 Kaolinen er vel saa ren som de bedste udenlandske Sorter Zettlitzer- og Li- moges-Kaolin, der benyttes til Porcellænsfabrikationen, men savner disse Kaolin- arters høje Grad af Plasticitet. Den bornholmske Kaolin benyttes derfor ikke til Porcellæn, men til Fyldmasse i Papirfabrikationen, og de mindre rene Slem- ningsprodukter til Fremstilling af „ildfaste" Lervarer. I 1900 produceredes der for omtrent 200,000 Kr. Kaolin (N. V. Ussing). Palæozoiske Dannelser. Som omtalt i den historiske Geologi findes i Sverig baade i Vester- gøtland, i Skaane, paa Gotland og paa Øland en lang Række forstenings- førende Dannelser henhørende til den kambriske og siluriske Formation. Paa Bornholm genfindes de fleste af disse Lag omend knap i saa fuld- stændig Udvikling og ikke i saa tykke Lag som i Sverig. J. F.Johnstrup udtaler sig herom i 1873: „Vel er hele det Terræn, hvori de kambriske og siluriske Dannelser forekommer, ikke engang 2 Mile stort, og de vigtigere Formationer er kun blottet paa faa Punkter, men de fortjener ikke desto mindre særlig Opmærksomhed, fordi man her paa en usæd- vanlig kort Strækning har en Formationsrække, hvis Lag er næsten upaavirkede af senere Forstyrrelser og let overskuelige. De danner saa- ledes et, om end meget begrænset, saa dog ikke uvæsentligt Sidestykke til de klassiske Dannelser i Vestergötland, som altid vil blive (d. v. s. vil vedblive at være) det vigtigste Sammenligningspunkt ved enhver Undersøgelse af kambriske og ældre siluriske Dannelser i Skandinavien1). Baade Forchhammer og Johnstrup, der begge i Løbet af mange Aar med særlig Forkærlighed syslede med Bornholms Geologi, hævdede med Hensyn til Forholdet mellem Graniten og de palæozoiske Dannelser disses næsten uforstyrrede Lagstilling og regelmæssige Lejring opad Graniten. F. og J. saa i Grænselinjen mellem Sandstenlagene og Granit- terrænet (se Kaartet Fig. 3) en fortløbende Kystlinje med udragende Forbjerge — Knudskirkes Forbjerg, Aakirkes Forbjerg m. fl. — og ind- skaarne Bugter. Denne tilsyneladende Kystlinje, der i Naturen ogsaa de fleste Steder er let kendelig i Terrænformerne, skulde altsaa være af palæozoisk Alder, men iøvrigt ganske af samme Art som Bornholms nuværende Vest- og Nordvestkyst. Yngre Geologer har derimod — stærkt paavirket af Resultaterne af A. G. Nathorsts Undersøgelser i Skaane — fremsat Anskuelser, der i væsentlig Grad afviger fra de Forchhammer-Johnstrupske. Tydeligst er disse Anskuelser vistnok kommet frem hos K. A. Grømvall, der i den nævnte Grænselinje mellem Sandstenen og Graniten ikke ser en Kyst- linje, men „en Forkastningsgrænse dannet af en Række Forkastninger i to Serier, en i VNV— OSO og en i N—S eller NNO—SSV-lig Ret-