Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

16 De gamle Dannelser paa Bornholm ning“2). Som nævnt S. 12 er der ogsaa andre Forhold, der kan tyde paa Rigtigheden af denne Anskuelse, men Spørgsmaalet er dog næppe endnu tilstrækkelig belyst3). Kambrisk Formation. Nexø Sandsten. Umiddelbart ovenpaa Graniten findes langs Syd- randen af Granitterrænet et bredt Bælte af Sandsten, der uden at være dækket af andre Dannelser end Kvartærformationens løse Jordlag ind- tager et Areal af c. 75 Kvadratkm. Mægtigheden af Lagene er beregnet til c. 70 M., hvor Tykkelsen er størst. Langs med Granitgrænsen har Sandstenen Karakteren af en typisk Kystdannelse og danner en Ar- kosesandsten (se 1. Bd. S. 87). Ellers har Stenarten mest Struktur som en temmelig grovkornet Sandsten med tydelig Lagdeling, bestaaende af vel afrundede Kvartskorn ofte ogsaa af Feldspatkorn i ret rigelig Mængde. De enkelte Mineralkorn er sammenkittet af Kiselsyre*). Far- ven af Sandstenen er i frisk Tilstand hyppigst graalig, men bliver, naar Sandstenen udsættes for Luften, temmelig hurtig rødlig eller rødgraa, af og til næsten purpurrød. De forskellige Lag i Sandstenen bliver dog farvet i meget ulige Grad, saa at Sandstenen paa tværs af Lagene er rødstribet. Det ligger nær at antage, at Farveforandringen skyldes en Iltning af de i Sandstenen værende Jernforbindelser, men Spørgsmaalet er dog ikke nærmere undersøgt. Nexø Sandsten er uden Tvivl en marin Dannelse, men det er dog ikke udelukket, at nogle af Sandmasserne har været omflyttet af Vinden. Forsteninger er ikke fundet i Sandstenen, men i nogle af Lagene findes ejendommelige kræmmerhusformige Tutter, der kan blive et Par Deci- meter lange, de er sandsynligvis paa en eller anden Maade knyttet til Organismers Tilstedeværelse **). Sandstenen lader sig i mange af Lagene let kløve i Fliser af nogle Decimeters Tykkelse, og denne Egenskab gør den vel anvendelig til Bygningssten, hvortil der ikke kræves nogen synderlig yderligere Til- hugning. Allerede i den graa Oldtid blev Fliser af Nexø-Sandstenen an- vendt til Kiste-Grave, og senere hen blev den brugt i ikke saa ringe Udstrækning til Huse, Stengærder o. s. v. I Midten af det 18. Aarhun- drede blev der for Statens Regning aabnet et Brud „Frederiks Stenbrud" *) Forchhammer og efter ham senere Forfattere angiver, at Sandstenens Bindemiddel er Feldspat. **) Lignende Fordybninger frembringes ofte i nutidige Sandaflejringer, naar Siv, Rør eller Tang, der sidder fast med den ene Ende i Sandlaget, ved Vindens eller Strømmens Paavirkning bliver rokket rundt. Der frembringes herved en kegleformig Fordybning, der senere kan blive udfyldt med Sand og omdannet til Sandsten.