Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

 De gamle Dannelser paa Bornholm 17 ved Nexø. Herfra blev der leveret Sandsten til en Mængde forskellige Bygninger i København. Frihedsstøtten, der har staaet i over 100 Aar uden Reparationer, viser, hvor brugbar Sandstenen kan være. Men de forskellige Sandstenbænke er meget ulige med Hensyn til Vejrbestan- digheden. Saa længe Staten drev Stenbrudet, blev de løsbrudte Sand- stenblokke oplagret i mange Aar under aaben Himmel, førend de blev yderligere bearbejdet. Herved fik man ad praktisk Vej Erfaring om de enkelte Stenblokkes Vejrbestandighed. Bruddet blev solgt, og Stenbryd- ningen sygnede efterhaanden hen. Ved Stormfloden i 1872 løb Frederiks Stenbrud fuldt af Vand og er aldrig siden blevet tømt. Brydning af Sand- sten til Brug paa selve Bornholm fandt dog stadig Sted, men i ringe Maalestok for privat Regning, og i den nyeste Tid er Brydningen taget op igen med fornyet Kraft. Stenen er benyttet til den smukt anlagte Havn ved Nexø og har faaet Anvendelse som Facadesten ved Kirkebyg- ningen paa Vesterbros Torv i København. Grønne Skifere. Ovenpaa Nexø-Sandstenen findes i et bredt Bælte paa Sydsiden af Bornholm (se Fig. 3) de grønne Skifere. Mægtigheden af Lagene anslaas ligesom hos Nexø-Sandstenen til c. 70 Meter. De er en for Bornholm ejendommelig Dannelse, der ganske vist ogsaa gen- findes ved Andrarum i Skaane, men her kun er 2 M. mægtig, medens disse Graavakkeskifere iøvrigt mangler i de andre svenske Forekomster. Stenarten er en Dannelse aflejret paa noget dybere Vand og under roligere Forhold end Nexø-Sandstenen. Den bestaar til over Halvdelen af fint hvidt Kvartssand blandet med noget Feldspat og Blade af lys Glimmer. Ind mellem disse Bestanddele findes ikke ubetydelige Mæng- der af graat Ler. Alt er sammenkittet med et glaukonitisk Binde- middel (se 1. Bd. S. 87), der i Forbindelse med Leret giver Stenarten en i frisk Tilstand mørk graagrøn Farve. Stenarten er dog tilbøjelig til overfladisk Forvitring, hvorved den faar et rustrødt Overtræk af Ferri- hydroxyd stammende fra Ferrosilikatet i Glaukoniten. De grønne Skifere er tydelig lagdelt, men lader sig dog kun kløve i forholdsvis tykke og uregelmæssige Plader. De bruges i ringe Maalestok til Vejmateriale, men har iøvrigt ingen Anvendelse. De grønne Skifere indeholder Forsteninger af en Hyolites (se 1 Bd. S. 250) og desuden af flere andre marine Bløddyr. Man anser det ogsaa for sandsynligt, at der ved nærmere Efterforskning vil kunne findes Trilobiter m. m., da saadanne Former er fundet i de skaanske Aflej- ringer, der anses for at være samtidige med de bornholmske2). De grønne Skifere er blottet og tilgængelig for Undersøgelse sær- lig i Aadalene ved Læsaa, Grødbyaa, Øleaa m. fl. Std. Ved Kysten mellem Pugebæk og Risebæk staar de grønne Skifere frem som en c. n 2