Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

18 De gamle Dannelser paa Bornholm 25 M. høj Klint, ved hvis Fod der ud mod Østersøen findes yngre Dan- nelser (rødt Ler og hvid Sandsten). Skiferen er her ganske som anført i ovenstaaende Beskrivelse og kan tages som en Type paa Stenartens Middelsammensætning. En Prøve herfra, som Forf. undersøgte i 1886, viste følgende Forhold. Den kemiske Sammensætning var følgende: SiO2......................... = 79,53 % Ah Os..................... = 9,88 - FeaOs..................... = 3,ii - CaO....................... = O,io - MgO....................... = 0,32 - K2O....................... — 4,02 - NaaO...................... — 0,38 - H2O....................... — 1,69 - Sum... = 99,03 °/o *) Ved nærmere Undersøgelse viste det sig, at 54,8% heraf var tilstede som Kvarts (finkornet hvidt Kvartssand), 20,9% var Feldspatkorn blandet med Glim- merblade og 23,3% udgjordes af graat Ler og det før omtalte glaukonitiske Binde- middel. Heraf fremgaar det, at de grønne Skifere oprindelig har været slam- holdigt Kvartssand, der blev afsat paa Havbunden i temmelig roligt Vand. I Massen er senere foregaaet kemiske Omsætninger (Glaukonitdannelse), hvorved Slammassen er sammenkittet og hærdnet. Flere Steder er der yderligere fore- gaaet en Konkretionsdannelse, hvorved der har dannet sig uregelmæssige Fos- foritknolde af flere Centimeters Tværmaal i Lagene. Den fosforsure Kalk, der sammenkitter disse Knolde, stammer utvivlsomt fra Organismer. Fosforitknoldene i de grønne Skifere og i de øvrige bornholmske Aflejringer svarer i Dannelses- maade til Flinten i Kridtformationens Lag. Efter hvad K. A. Grönwall med- deler, er denne Fosforitaflejring særlig udbredt i de øverste Lag af den grønne Skifer. Disse øverste Lag har Karakter af en løs grovkornet Sandsten, der i temmelig stor Mængde indeholder Jernforbindelser, hvis Forvitring foraarsager Stenartens Sønderfalden. Den er c. 3 M. mægtig og har faaet Navnet Rispe- bjergsandsten. Dens øverste Lag er indtil en Dybde af c. 40 Ctm. impræg- neret med sort Fosforit, der udfylder Mellemrummene mellem Kvartskornene. Dette Lag Fosforitsandsten findes baade ved Øleaa og ved Læsaa. Den inde- holder 14—15% Fosforsyre (P2O5) og er altsaa ligesaa rig paa dette værdifulde Gødningsstof som den almindelig benyttede Thomasslagge. Fosforsyren i Fos- foritsandstenen maa dog helst gøres opløselig før Brugen. Alunskifef. De grønne Skifere overlejres af Alunskifer**), som danner den kambriske Formations yngste Afdeling paa Bornholm. Lagene er c. 20 M. mægtige og bestaar i Hovedsagen af en finkornet bituminøs Skifer med sort Farve og glinsende sort Streg. Den indeholder en Del *) En Del af Jernet er tilstede som Ferrooxyd og foruden de anførte Stof- mængder findes Fosforsyre, Titansyre m. fl. Bestanddele i smaa Mængder. **) Nogle Steder har man fundet et lille Kalklag indlejret mellem de grønne Skifere og Alunskiferen.