Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 225

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
18 De gamle Dannelser paa Bornholm 25 M. høj Klint, ved hvis Fod der ud mod Østersøen findes yngre Dan- nelser (rødt Ler og hvid Sandsten). Skiferen er her ganske som anført i ovenstaaende Beskrivelse og kan tages som en Type paa Stenartens Middelsammensætning. En Prøve herfra, som Forf. undersøgte i 1886, viste følgende Forhold. Den kemiske Sammensætning var følgende: SiO2......................... = 79,53 % Ah Os..................... = 9,88 - FeaOs..................... = 3,ii - CaO....................... = O,io - MgO....................... = 0,32 - K2O....................... — 4,02 - NaaO...................... — 0,38 - H2O....................... — 1,69 - Sum... = 99,03 °/o *) Ved nærmere Undersøgelse viste det sig, at 54,8% heraf var tilstede som Kvarts (finkornet hvidt Kvartssand), 20,9% var Feldspatkorn blandet med Glim- merblade og 23,3% udgjordes af graat Ler og det før omtalte glaukonitiske Binde- middel. Heraf fremgaar det, at de grønne Skifere oprindelig har været slam- holdigt Kvartssand, der blev afsat paa Havbunden i temmelig roligt Vand. I Massen er senere foregaaet kemiske Omsætninger (Glaukonitdannelse), hvorved Slammassen er sammenkittet og hærdnet. Flere Steder er der yderligere fore- gaaet en Konkretionsdannelse, hvorved der har dannet sig uregelmæssige Fos- foritknolde af flere Centimeters Tværmaal i Lagene. Den fosforsure Kalk, der sammenkitter disse Knolde, stammer utvivlsomt fra Organismer. Fosforitknoldene i de grønne Skifere og i de øvrige bornholmske Aflejringer svarer i Dannelses- maade til Flinten i Kridtformationens Lag. Efter hvad K. A. Grönwall med- deler, er denne Fosforitaflejring særlig udbredt i de øverste Lag af den grønne Skifer. Disse øverste Lag har Karakter af en løs grovkornet Sandsten, der i temmelig stor Mængde indeholder Jernforbindelser, hvis Forvitring foraarsager Stenartens Sønderfalden. Den er c. 3 M. mægtig og har faaet Navnet Rispe- bjergsandsten. Dens øverste Lag er indtil en Dybde af c. 40 Ctm. impræg- neret med sort Fosforit, der udfylder Mellemrummene mellem Kvartskornene. Dette Lag Fosforitsandsten findes baade ved Øleaa og ved Læsaa. Den inde- holder 14—15% Fosforsyre (P2O5) og er altsaa ligesaa rig paa dette værdifulde Gødningsstof som den almindelig benyttede Thomasslagge. Fosforsyren i Fos- foritsandstenen maa dog helst gøres opløselig før Brugen. Alunskifef. De grønne Skifere overlejres af Alunskifer**), som danner den kambriske Formations yngste Afdeling paa Bornholm. Lagene er c. 20 M. mægtige og bestaar i Hovedsagen af en finkornet bituminøs Skifer med sort Farve og glinsende sort Streg. Den indeholder en Del *) En Del af Jernet er tilstede som Ferrooxyd og foruden de anførte Stof- mængder findes Fosforsyre, Titansyre m. fl. Bestanddele i smaa Mængder. **) Nogle Steder har man fundet et lille Kalklag indlejret mellem de grønne Skifere og Alunskiferen.