Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

22 De gamle Dannelser paa Bornholm Fig. 14. Trinucleus. Trilo- bit fra Silurforma- tionen. finkornet Skifer med brun Streg og udpræget regelmæssig Lagdeling, saa at den kan lade sig spalte ud i tynde Plader. Kulindholdet er c. 5%. Den indeholder Aftryk af forskellige tosidede Graptoliter (1. Bd. S. 253), Brachiopoder og enkelte Sneglearter. Trinucleusskifer findes som et 3 M. mægtigt Lag ovenpaa den nedre Graptolitskifer ved Vasagaard ved Læsaa. Stenarten er en graa- brun Lerskifer, der indeholder ofte meget vel beva- rede Trilobiter, saa at man trods Skiferens ringe Mæg- tighed og Udbredelse kender en Snes forskellige Tri- lobitarter efter J. P. J. Ravn.’s Undersøgelser6). Den i Fig. 14 omtrent i naturlig Størrelse afbildede Tri- nucleus har givet Skiferen Navn. Ligesom i Graptolit- skiferen er der i Trinucleusskiferen noget meget lunefuldt over Forsteningernes Forekomst eller Be- varelse i Lagene, da mange af Lagene er fuldstændig blottet for Forsteninger, medens der ind her imellem findes Lag paa faa Centimeters Tykkelse, hvori For- steninger forekommer i stort Antal. Yngre Graptolitskifer (øvre Grskf.). Ved Mun- dingen af Læsaa og særlig ved Øleaaens Udløb findes ret udstrakte Lag af Lerskifer, der ikke paa Bornholm i noget hidtil tilgængeligt Profil kan ses at være paalejret de andre siluriske Lag, men efter sit Indhold af Forsteninger maa henregnes til den yngre Afdeling af Silurforma- tionen. Stenarten er finkornet, regelmæssig lagdelt og tyndskifret, af graa Farve og med lysegraa Streg, men der findes ogsaa Lag med mørk Farve og Streg, i Udseendet ikke meget forskellig fra nedre Graptolit- skifer. Mellem Skiferlagene findes hist og her indlejret Lag af uren Kalksten paa faa Centimeters Mægtighed. Desuden findes ligesom i Alunskiferen udskilt Antrakonit-Konkretioner af undertiden ret store Dimensioner. I de øvre Lag findes desuden hovedstore Konkretioner af en lerholdig Kalksten, „ Mergelbollerder paa Revner og Hulheder indeholder udkrystalliseret Kalkspat, hvorimellem kan findes centimeter- store ligelig udviklede Bjergkrystaller, „bornholmske Diamanter", der har haft en vis Betydning som Smykkesten. Den øvre Graptolitskifer indeholder forskellige Forsteninger særlig af ensidede Graptoliter, der viser, at den, som nævnt, maa henregnes til den yngre Afdeling af Silurformationen. I sin Beretning om de palæozoiske Dannelser paa Bornholm fra 1873 nævner saaledes J. F. Johnstrup, at der er fundet Ortocera- titer, Hyoliter og en Musling Modiolopsis (noget i Slægt med den