Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 225

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
De gamle Dannelser paa Bornholm 23 alm. Blaamusling) samt mindst 8 forskellige Graptolitarter*). Han tilføjer: „Der er en ikke ringe Overensstemmelse mellem denne Grap- tolitskifer og den øvre Graptolitskifer i Vestergøtland, hvor meget de end er adskilte i Rum“ 7). Senere hen er Skiferne nærmere blevet undersøgt af K. A. Grönwall, der paapeger Analogien mellem Skaanes øvre Graptolitskifere og de her omhandlede Dannelser paa Bornholm8). Han nævner saaledes 14 forskellige Graptolitarter fra de skaanske Rastrites- og 7?efzoZztes-Skifere, hvoraf mindst den halve Snes Arter kan genfindes i de bornholmske øvre Graptolitskifere. Der tilføjes, at skønt Overensstemmelsen mellem de skaanske og bornholmske Lag saaledes „er temmelig fuldstændig, vil dog sikkert den udførlige Bearbejdelse af Faunaen og dermed følgende videre Undersøgelse af enkelte Lokaliteter gøre en mere detailleret Sammenligning med Skaanes og andre Egnes Graptolitskifere meget frugtbringende.“ En saadan Sammenligning er dog endnu ikke foretaget. Mesozoiske Dannelser. I den historiske Geologi (1. Bd. S. 291) er vist, hvorledes der fra Silurformationens yngste Lag er et stort Gab i Formationsrækken i Sverig, saa at man ikke der finder det mindste Spor af Lag fra Devon-, Kul- eller Perm-Tiden, men at den regelmæssige Lagfølge atter først begynder med Lag fra Triasformationens yngste Afdeling Keuper. Man kan antage, at Landet i de uhyre lange Tidsrum, der andre Steder re- præsenteres af de manglende Dannelser, har ligget hævet over Havet, og at de Lag, der muligvis har dannet sig paa Landjorden i dette Tids- rum, er forsvundet ved den senere Denudation. Det samme gælder for Bornholms Vedkommende i endnu højere Grad. Allerede ved Rejsen til Bornholm i 1818—19 synes Forchhammer at have faaet Klarhed paa, at Grænsen mellem de palæozoiske og mesozoiske Lag har været Gen- stand for svære Forskydninger, og senere Undersøgelser bekræftede ganske den Anskuelse. Medens man vel nogle Steder fx. ved Risebæk- kens Udløb kan finde de mesozoiske Lag lejret opad de palæozoiske paa Randen af en Forskydning, kender man ingen Steder paa Bornholm disse Lag i deres naturlige oprindelige Lagstilling hvilende ovenpaa de ældre Lag. De mesozoiske Lag paa Bornholm hører dels til de ældste Afdelinger af Juraformationen Rhæt-Lias (1. Bd. S. 291—292), dels til den næstyngste Afdeling af Kridtformationen Sen on (1. Bd. S. 308), saa at der- ogsaa mellem Aflejringen af disse Dannelser er hengaaet overordentlig lange Tidsrum. *) I den før omtalte tyske Beskrivelse af Bornholm fra 1889 nævner John- strup endnu nogle flere Graptolitarter.