Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Juraformationen paa Bornholm 25 noget Sydost for Rønne. Øverst fandtes Flyvesand og Moræneler (3,3 M.), der dækkede over Juraformationens Lag, som havde et Fald af 44° mod ONO. Den samlede Mægtighed af de synlige Lag var c. 35 M. De bestaar af følgende Lag regnet ovenfra nedad (fra højre mod venstre). 1 Fint hvidt Kvartssand.................. 3)77 m. 2 Kullag ................................ 0’47 - 3 Graat fint Ler........................ 10 04 . 4 Kullag................................. 0’47 - 5 Fint hvidt Kvartssand................. 0 si - 6 Kullag................................ 0,’si - 7 Graat fint Ler......................... 5)65 . 8 Kullag................................. lj26 . 9 Graat haardt Ler...................... 4 89 . 10 Jernsten tildels i et sammenhængende Lag 0,si - 11 Kullag................................. 0,3i - 12 Fint hvidt Kvartssand.................. 0,94 - 13 Kullag................................ o,’o6 - 14 Graat Ler............................. 3 14 . 15 Kullag................................ q)47 . 16 Kvartssand............................ 3 14 . I alt... 35,04 M. I det synlige Profil fandtes altsaa i alt 3,35 M. Kullag, 8,ie M. Kvartssand, 0,3i M. Jernsten og 23,22 M. Ler. Ved det underste Sandlag var man tidligere gaaet omtrent 15 M. lodret ned med en Skakt og havde truffet et Lag af „gode Kul“ paa 0,6 M. Tykkelse. Ganske tilsvarende Forhold dog med vekslende Lagtykkelser, Stryg- ningsretninger og Faldvinkler er truffet alle andre Steder, hvor Rhæt- Liasformationens Lag har været tilgængelige paa Bornholm. I de for- skellige Lag, dog navnlig i Lerlagene og i Jernstenen forekommer der mange Steder meget velbevarede Planteaftryk*), og blandt Kullagene finder man ikke sjældent helt forkullede metertykke Træstammer og Rodstød. Som Regel er dog Kullagene opstaaet ved lagvis Sammenhob- ning af bløde Planterester, der nu er helt forkullet og sammenpresset, saa at de er ukendelige. Fra Leret og Jernstenen kendes derimod om- trent 100 Arter af Bregner, Cycadeer og Naaletræer. Skaller af enkelte Ferskvandsmuslinger forekommer ogsaa. Det maa have været i Sumpe eller i Søer med roligt Vand, der har staaet i Forbindelse med Floder, at Lerlagene er blevet afsat10), da de velbevarede Plantelevninger ikke kan have tumlet rundt i nogen Brænding eller Bølgeslag, selv om de godt kan have været Genstand for en milelang Flodtransport sammen med Træstammerne og det øvrige Materiale, hvoraf Kullagene er op- *) Rawert & Garlieb, der 1815 berejste Bornholm, nævner allerede den Gang „Aftryk af Bregner".