Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

 26 Juraformationen paa Bornholm s ■ ’i Sandlag viser dog, at mere til Tider har afløst de rolige kende de Betingelser, hvor- staaet. I adskillige af Lerlagene findes forkullede, men endnu tydelige bevarede Rodtrævler gaaende ned gennem Lerlagene, hvad der tilkende- giver, at der paa Stedet engang har været en livlig Plantevækst ligesom i Nutidens tropiske Sumpe og Deltadannelser, Lerarternes Finkornethed og høje Grad af Udstemning viser, at de gennem Transport i store Floder maa have været Genstand for en gennemført Udsortering af alle grovere Bestanddele. De mellemliggende urolige Perioder med voldsommere Strøm Forhold, hvorunder Leret blev afsat. For at forstaa disse Forhold maa man under en saadan vekslende Lagdannelse foregaar i Nutiden. Man maa nærmere undersøge Forholdene ved de store Floder under de varme Himmelegne, hvor Flodernes Opland er udsat for lange Tørketider af- vekslende med periodiske, voldsomme Regnskyl. Saaledes er Forholdene ved Menam og Mekong i Bagindien og deres utallige Bifloder og For- greninger og vistnok ogsaa efter Beskrivelserne at dømme ved Amazon- ■ floden og adskillige afrikanske Floder. Menam og Mekong løber under almindelige Forhold trods deres selv i den tørreste Tid vældige Vand- føring som gule lerede Strømme mellem idelig skiftende Grunde, der i den øvre Del af Strømløbet er Sandbanker, men længere nede lerede Masser, hvori man selv med Tungen ikke kan opdage det mindste Sandkorn. Virkningerne af Tidevandet fra Havet udenfor naar milelangt op ad Flodløbet, og det salte Vand, der blander sig med Flodvandets Lerslam, bringer Lerslammet til at bundfælde sig som mægtige Lerlag"). Flodvandet 'indeholder sammen med det opslemmede Ler en betydelig Mængde opløste eller meget fint opslemmede organiske Stoffer, der bundfældes sammen med Leret og ved deres Forraadnelse giver An- ledning til Opløsning og Reduktion af Jernsaltene, der som Ferrokarbo- nat atter kan afsætte sig som Konkretioner og selvstændige Lag. I Flod- vandet driver ogsaa rundt en Del lette Plantedele, som Vinden har ført ud i Vandet, saasom Blade, Frø o. lg., og de afsætter sig efterhaanden sammen med Lerlagene. Naar Regntiden i Flodernes Opland begynder, forandres imidlertid disse Forhold. Flodens Vandmasse bliver større, og Vandet skifter Farve. Fra at være lysegult, opaliserende, bliver det uigennemsigtigt brunt, undertiden helt brunsort som mudderholdig Tørvevand. Skovegnene i Flodernes Opland staar nu for en stor Del under Vand. Alting drypper og driver af Vand, og de dybe, udtørrede Flodlejer i Skovegnene, hvor man i Tørketiden maa søge milevidt rundt *) Denne Paavirkning af Salte i Vandet paa opslemmet eller opslemmelige Lermasser spiller i mange Henseender en meget betydelig Rolle og vil blive omtalt nærmere i 3. Bd. under Jordbundslæren. 1