Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Juraformationen paa Bornholm 27 i Hjortens og Vildsvinets Spor for at finde en Pyt med Vand nok til at vande sin Hest og fylde sin Thekedel, er nu rivende Strømme med 10— 12 Meters Dybde, som man kun kan passere svømmende ved Siden af Hesten. Regntiden bringer hvert Aar Floderne til at stige, men til Tider indtræffer med uregelmæssige Mellemrum af flere Aar særlig heftige og vedvarende Regnperioder, der bringer alle disse Fænomener frem i forstærket Grad. Saa har Skovbunden faaet en Hovedrengøring, der kan forslaa. Blade, Kviste, Vindfælder og Træstammer, der ikke havde godt Fodfæste, bliver skyllet ud i Floderne og ført ud i Hovedfloden, hvor det bliver sammenpakket i store Dynger. Af Strømmen bliver disse sammenpakkede Masser af søndersplittede Plantedele ført videre, indtil de endelig vanddrukne og halvraadne synker til Bunds i Sumpene langs Flodernes nedre Løb eller i Havet udenfor. Saa grundig er denne Hovedrengøring, at alt Muld bortskylles fra Skovbunden og Rødderne af de voksende Træer mange Steder kan blive helt blottet. Til sidst er der ikke mere organisk Stof at føre bort og Flodernes Vand faar nu en renere Farve, men medfører betydelige Sandmasser fra Flodernes øvre til deres nedre Løb. Her aflejrer Sandet sig ovenpaa de forud- sendte Planterester, der bliver sammenpresset og i Tidens Løb for- vandlet til Kullag. Regntiden hører atter op, Floden synker atter ned i sin tidligere dvaske, dagligdags Tilværelse og afsætter sit Lerslam oven- paa de afsatte Sandlag og Lagene af de nedsunkne Plantedele, indtil der paany er dannet et Lerlag, der atter tjener som Underlag for de Lag af Planterester og Sand, Floden kommer til at afsætte, naar den nedstyrtende Regn i Skovegnene i dens Opland tvinger den til næste Gang „at løbe amok“. Denne Aflejringsmaade for Plantedelene, der har dannet Kullagene, forklarer det ved mange af de skaanske (se 1. Bd. S. 291) og ligeledes i adskillige af de bornholmske Forekomster iagttagne Forhold, at „det liggende“ under Kullagene er Ler, medens „det hængende“ over Kul- lagene er Sand eller Sandsten u). Foruden disse Lag, som er afsat i Ferskvand, findes paa Bornholm flere Steder jernholdig Sandsten med Saltvandsforsteninger (forskellige Bløddyrskaller), der af den svenske Palæontolog/. C. Moberg, der har undersøgt dem og sammenlignet dem med lignende Lag i Skaane, henregnes til mellemste Lias altsaa til en Formationsafdeling noget yngre end de planteførende Lag12). Man kender dog ikke synder- lig til Forekomsten og Lejringsmaaden af Lagene med Saltvandsmollu- *) Saaledes skriver Rawert & Garlieb (1815): „Kullagene have i Alminde- lighed fast Sand til Tag og hvile paa meget fedt sort Leer. Undertiden forholder det sig omvendt."