Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 225

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
28 Juraformationen paa Bornholm skerne paa Bornholm. De fleste Forsteninger er fundet i løse Blokke paa Stranden N. og S. for Rønne. Juraformationens Lag paa Bornholm har altsaa i geologisk Hen- seende stor Interesse baade ved deres Indhold af Plantelevninger og Dyreforsteninger, og ved de svære Forskydninger, som de i Tidens Løb har været Genstand for. Lagenes Lejringsforhold er ved de i stor Maalestok forekommende Spring blevet overordentlig vanskeligt at finde Rede i. De langs Kysterne værende naturlige Profiler i Lagene er tem- melig uanselige og tilmed oftest overdækket af nedskredne Masser. Ganske vist er der udført Udgravninger i Lagene i teknisk Øjemed paa ikke saa faa Steder snart hist snart her, men disse Udgravninger er i Reglen ikke synderlig dybe, og de gennem dem vundne Oplys- ninger om Lagstillingen lader sig ikke uden videre overføre til andre Steder, netop paa Grund af de mange Spring og Forskydninger. Forch- hammer, der havde Lejlighed til at iagttage Forholdene, medens Kul- brydningen var i Gang, søgte saa godt som det den Gang lod sig gøre at klare Lejringsforholdene, og endnu er hans Arbejde fra 1837: „Om de bornholmske Kulformationer“ det Værk, der maa søges hen til, naar man vil have nærmere Oplysninger i saa Henseende, selv om der na- turligvis foreligger ikke faa spredte Iagttagelser fra de senere Aar. Det vil dog føre altfor vidt her at gøre Rede i det enkelte for Lejringsfor- holdene hos de bornholmske Juralag, men de forekommende Jordarter fortjener en lidt nærmere Betragtning. Som allerede vist i Fig. 15 be- staar Lagene af Kullag, Sand og Sandsten, Jernsten og Lerlag. Kullagene. Man kender et stort Antal forskellige Kullag under- tiden af Mægtighed op til et Par Meter, men de fleste Lag bestaar i Virkelighed af tynde Kullag adskilt ved mellemliggende Lag af Sand, hvad der meget forringer Kullenes Brugbarhed. De bornholmske Kul mangler i Reglen Bitumen og har et jordagtigt Udseende. De bliver let vanddrukne og falder ved Tørring hen til Smaastykker og Smuld. Stre- gen er brunsort, og ved Behandling med Kalilud farves Opløsningen brunsort. Kullene bager ikke sammen ved Ophedning, men udvikler ildelugtende Luftarter, der reagerer surt, og de giver megen Aske. J. F. Johnstrup har analyseret 9 Prøver af de bedre Sorter af de bornholmske Kul fra de daværende Kulværker ved Hasle, Sorthat og Bagaa og fun- det, at de indeholdt13): 13—33% hygroskopisk Vand 4—20 % Aske. Fraregnes Vandet og Asken, indeholdt Kullene: c. 73 % Kulstof - 4 % Brint - 23 % Ilt (og Kvælstof).