Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 225

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
Juraformationen paa Bornholm 31 mænds Dygtighed*). Tiderne var urolige, engelske Kul var vanskelige eller umu- lige at faa fat paa, og skaanske Kul var stærkt efterspurgt i København. Som nedenanførte Tabel viser, øgedes Kulbrydningen netop paa Grund heraf over- ordentlig stærkt, men holdt dog næppe nok Skridt med Efterspørgslen efter Kul fra København. Nu skulde man tro, Tiderne endelig var blevet gunstige for Kulbrydning paa Bornholm. Og der var virkelig Folk, der mandede sig op til et Forsøg. 1813 forenede „nogle velhavende Borgere“ i Rønne sig til et Minesyndikat og fik Syd for Stampeaaen gravet en Skakt ned til 24 Meters Dybde og be- gyndte at udvinde Kul af et derværende metertykt Lag. Udsigterne for en løn- nende Kulbrydning var ret lyse, men uheldigvis havde man undladt at afstive Skakten' ordentlig og var gaaet hjem for at sove i det kritiske Øjeblik. Vandet brød ind i Minen „og det stærke Vandtilløb og det indtrængende Melsand for- styrrede i en Nat hele Arbejdet." Saaledes kunde fortsættes med Opregningen af „Uheld". Selv den i Midten af forrige Aarhundrede noget mere i det større drevne Kulbrydning ved tre Værker mellem Hasle og Rønne var i Virkeligheden ikke bedre bevendt. Vær- kerne producerede, mens de var i fuld Gang, tilsammen næppe 60000 Tdr. Kul aarlig, men sygnede snart hen og forfaldt. Det sidste Sorthat lukkede i 1880. Det er lærerigt til Sammenligning at se en Statistik over den i Skaane i tilsvarende Lag iværksatte Kulbrydning. Ifølge den svenske Geolog E. Erdmann’s Redegørelse vandtes der ved Höganäs i de ovenomtalte Tidsrum: 1797—1804 ......... c. PA Mili. Kubikfod Kul 1805—1824 .......... - 14Vs — — 1825—1844 .......... - 17 — — 1845—1864 .......... - 237s — — 1865—1884 .......... - 37’A — — Samtidig udvandtes store Værdier af Teglværksler, ildfast Ler og Pottemager- ier, der brødes sammen med Kullene. Boringer i hundredvis er foretaget for at oplyse Lagenes Lejringsforhold og Beskaffenhed, og Sverigs dygtigste Geologer har Gang paa Gang undersøgt Forholdene paa Statens Regning. Brydningen be- sværliggøres meget ved den overordentlig stærke Vandtilstrømning. Saaledes an- giver E. Erdmann, at der ved Höganäs for hver Kubikfod Kul, der bringes til Dagens Lys, samtidig maa oppumpes 25—30 Kubikfod Vand. Men trods dette har Anlæget forrentet sig og givet Aktionærerne fra 6—12 %15). Hvorledes Forholdene har været i den sidste Snes Aar hører ikke herhen, da Børsmanøvrer og Aktiespekulationer tildels dækker over de virkelige Forhold. Sandlagene bestaar i Reglen af støvfint hvidt Kvartssand. Det be- nyttes noget som Slibesand. Undertiden indeholder Sandlagene ogsaa lidt lys Glimmer. Saadant Sand, der kan være lidt leret, har nogen An- vendelse som Formsand. Sandet kan af og til være sammenkittet til en Sandsten, i hvilken der kan være bevaret Planteaftryk og forkullede *) Höganäs Teglværksprodukter sendtes allerede den Gang i ikke ringe Maalestok til Nordamerika, Vestindien m. fl. Std. Bornholmske Potteskippere kom ikke saa langt med deres Varer, de nøjedes med at føre en ødelæggende Konkurrence med Pottemagerne i Stege og Stubbekøbing, som bl. a. Rawert & Garlieb melder om.