Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Juraformationen paa Bornholm 31
mænds Dygtighed*). Tiderne var urolige, engelske Kul var vanskelige eller umu-
lige at faa fat paa, og skaanske Kul var stærkt efterspurgt i København. Som
nedenanførte Tabel viser, øgedes Kulbrydningen netop paa Grund heraf over-
ordentlig stærkt, men holdt dog næppe nok Skridt med Efterspørgslen efter Kul
fra København. Nu skulde man tro, Tiderne endelig var blevet gunstige for
Kulbrydning paa Bornholm. Og der var virkelig Folk, der mandede sig op til
et Forsøg.
1813 forenede „nogle velhavende Borgere“ i Rønne sig til et Minesyndikat
og fik Syd for Stampeaaen gravet en Skakt ned til 24 Meters Dybde og be-
gyndte at udvinde Kul af et derværende metertykt Lag. Udsigterne for en løn-
nende Kulbrydning var ret lyse, men uheldigvis havde man undladt at afstive
Skakten' ordentlig og var gaaet hjem for at sove i det kritiske Øjeblik. Vandet
brød ind i Minen „og det stærke Vandtilløb og det indtrængende Melsand for-
styrrede i en Nat hele Arbejdet."
Saaledes kunde fortsættes med Opregningen af „Uheld". Selv den i Midten
af forrige Aarhundrede noget mere i det større drevne Kulbrydning ved tre
Værker mellem Hasle og Rønne var i Virkeligheden ikke bedre bevendt. Vær-
kerne producerede, mens de var i fuld Gang, tilsammen næppe 60000 Tdr. Kul
aarlig, men sygnede snart hen og forfaldt. Det sidste Sorthat lukkede i 1880.
Det er lærerigt til Sammenligning at se en Statistik over den i Skaane i
tilsvarende Lag iværksatte Kulbrydning. Ifølge den svenske Geolog E. Erdmann’s
Redegørelse vandtes der ved Höganäs i de ovenomtalte Tidsrum:
1797—1804 ......... c. PA Mili. Kubikfod Kul
1805—1824 .......... - 14Vs — —
1825—1844 .......... - 17 — —
1845—1864 .......... - 237s — —
1865—1884 .......... - 37’A — —
Samtidig udvandtes store Værdier af Teglværksler, ildfast Ler og Pottemager-
ier, der brødes sammen med Kullene. Boringer i hundredvis er foretaget for at
oplyse Lagenes Lejringsforhold og Beskaffenhed, og Sverigs dygtigste Geologer
har Gang paa Gang undersøgt Forholdene paa Statens Regning. Brydningen be-
sværliggøres meget ved den overordentlig stærke Vandtilstrømning. Saaledes an-
giver E. Erdmann, at der ved Höganäs for hver Kubikfod Kul, der bringes til
Dagens Lys, samtidig maa oppumpes 25—30 Kubikfod Vand. Men trods dette
har Anlæget forrentet sig og givet Aktionærerne fra 6—12 %15).
Hvorledes Forholdene har været i den sidste Snes Aar hører ikke herhen,
da Børsmanøvrer og Aktiespekulationer tildels dækker over de virkelige Forhold.
Sandlagene bestaar i Reglen af støvfint hvidt Kvartssand. Det be-
nyttes noget som Slibesand. Undertiden indeholder Sandlagene ogsaa
lidt lys Glimmer. Saadant Sand, der kan være lidt leret, har nogen An-
vendelse som Formsand. Sandet kan af og til være sammenkittet til
en Sandsten, i hvilken der kan være bevaret Planteaftryk og forkullede
*) Höganäs Teglværksprodukter sendtes allerede den Gang i ikke ringe
Maalestok til Nordamerika, Vestindien m. fl. Std. Bornholmske Potteskippere
kom ikke saa langt med deres Varer, de nøjedes med at føre en ødelæggende
Konkurrence med Pottemagerne i Stege og Stubbekøbing, som bl. a. Rawert &
Garlieb melder om.