Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

38 Kridtformationen danske Atlas“ begyndt at udkomme (1. Bd. 1763—1781)*). Den indeholder blandt meget andet ogsaa en Del geologiske Efterretninger om forskellige Forekomster og Lokaliteter, Landskabs-Billeder og ret vel gengivne Forsteninger. Gennem forskellige spredte ikke videre be- tydningsfulde Undersøgelser kommer vi gennem Slutningen af det 18de og Begyndelsen af det 19de Aarhundrede ned til Tyverne i samme Aar- hundrede, hvori J. G. Forchhammer begyndte sin Virksomhed. Fra nu af og lige til sin Død i 1866 beskæftigede F. sig med Studiet af den danske Kridtformation og naaede gennem forskellige midlertidige Standpunkter, gennem Uklarheder og Fejltagelser til i det væsentlige at faa klaret Alders- og Lejringsforholdene blandt Hovedleddene af den danske Kridt- formations Afdelinger. Forchhammers Efterfølger J. F. Johnstrup fik Lej- lighed til at vise det rigtige Forhold mellem det gamle bornholmske og det langt yngre sjællandske „Grønsand“ i sin Afhandling „Om Grøn- sandet i Sjælland" (1876), medens han allerede 1867 i „Om Faxe- kalk ved Annetorp i Skaane" havde givet en Beretning om vigtige og interessante Fund af Koralkalk i Skaane. I Midten af Firserne (1886) viste den tyske Geolog A. v. Koenen og uafhængig af ham de belgiske Forskere Ed. Pergens & A. Meunier, at Grønsandformationen ved Lel- linge Aa var fra Tertiærtidens Begyndelse (paleocæn) og ikke, som tid- ligere antaget, fra Kridttidens Slutning, og disse Undersøgelser blev senere ført videre af andre, særlig af K. Grönwall, der ogsaa har be- skrevet ny opdagede Forekomster af denne Art fra Jylland. Endelig blev det for faa Aar siden væsentlig gennem J. P. J. Ravn’s Undersøgelser klarlagt, hvorledes Aldersforholdet maatte være i Forhold til „ Skrive- kridt “ og „Danien“ for to højst ubetydelige men videnskabelig set inter- essante og i et halvt Aarhundrede meget omstridte Lag — Fiskeler og Cerithiumkalk — i Stevns Klint. Man tør sikkert antage, at man nu har faaet fuld Klarhed over Aldersforholdet mellem den danske Kridtformations forskellige Afde- linger og deres Plads i Systemet. Det er ikke at vente, at Fremtiden vil bringe nogen større Forandring heri, derimod vil der sikkert ved yderligere Eftersøgen kunne findes adskillig flere Forsteninger, end der nu kendes. Systematiske Indsamlinger er næsten ikke foretaget noget Steds**) gennem længere Tidsrum af kyndige Samlere, og mange Loka- *) „Den danske Atlas eller Kongeriget Dannemark med dets naturlige Egenskaber, Elementer, Indbyggere, Væxter, Dyr og andre Affødninger, dets gamle Tildragelser og nærværende Omstændigheder i alle Provintser, Stæder, Kirker, Slotte og Herre-Gaarde — forestillet ved en udførlig Lands Beskrivelse." **) Fakse Kalkbrud danner vel nok en Undtagelse i saa Henseende, da For- steningerne her er saa let kendelige, at gennem Stenbrudsarbejderne i Aarenes Løb er indsamlet meget stort Materiale.