Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kridtformationen
39
liteter er kun lejlighedsvis blevet besøgt med Aars Mellemrum af en
eller anden Geolog. Der er dog i de seneste Aar foretaget meget værdi-
fulde palæontologiske Undersøgelser af de i de forskellige Museer op-
bevarede Forsteninger fra Kridtformationen.
Efter J. P.J. Ravn hensættes følgende Inddelingsskema for den danske Kridt-
formations forskellige Lag:
Afdelings- betegnelse. Stenartsbetegnelse Ledeforstening
Danien Craniakalk Saltholmskalk, Blegekridt Bryozokalk, Koralkalk Crania tuberculata, en Bra- chiopod ) Ananchytes sulcata, enSøborre I Dromiopsis rugosa, en Krabbe
Lakune
Yngre Senon Cerithiumkalk Fiskeler Skrivekridt Ananchytes ovata, en Søborre Scaphitis constrictus, en Am- monit*) Belemnitella mucronata, en Belemnit
Ældre Senon Arnagerkalk, Mergel ved Bly- kobbeaa, Bornholm. Mergel v.Mulebyaa, Bornholm Grønsandet paa Bornholm. Inoceramus lingua, en Østers > Actinocamax bornholmiensis, en Belemnit Actinocamax Lundgreni, do. Actinocamax westfalicus, do.
Ravn føjer hertil: „Man ser af dette Skema, at vi her i Danmark ikke have
eller ikke kende nogen uafbrudt Rækkefølge i Kridtdannelserne, idet der er en
stor Lakune mellem det yngste bornholmske Kridt (Zonen med Inoceramus
lingua Goldf.) og det ældste kendte Kridt i det øvrige Danmark (Zonen med
Scaphites constrictus Sow.). Denne Lakune er dog sikkert kun tilsyneladende,
idet vi ikke kende de Afdelinger, som ligge under vort Skrivekridt. Langt mindre
er den Lakune, som er angivet mellem Senon og Danien . . 17).
Skrivekridt.
Overalt i Danmark (udenfor Bornholm), hvor man er kommet til-
strækkelig dybt ned, har man truffet Skrivekridt, og ingen Steder er
det lykkedes at naa ned gennem denne Stenart. Dog har den i de dy-
beste kendte Lag en noget anden Beskaffenhed end det almindelig
kendte hvide Kridt. Saaledes blev der i 1872 ved Aalborg udført en
Dybdeboring, hvor man, efter at have gennemboret c. 38 M. løse Jord-
*) Eller rettere en Form nærstaaende de ægte Ammoniter, men dog noget
forskellig fra disse.