Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 225

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
Kridtformationen 39 liteter er kun lejlighedsvis blevet besøgt med Aars Mellemrum af en eller anden Geolog. Der er dog i de seneste Aar foretaget meget værdi- fulde palæontologiske Undersøgelser af de i de forskellige Museer op- bevarede Forsteninger fra Kridtformationen. Efter J. P.J. Ravn hensættes følgende Inddelingsskema for den danske Kridt- formations forskellige Lag: Afdelings- betegnelse. Stenartsbetegnelse Ledeforstening Danien Craniakalk Saltholmskalk, Blegekridt Bryozokalk, Koralkalk Crania tuberculata, en Bra- chiopod ) Ananchytes sulcata, enSøborre I Dromiopsis rugosa, en Krabbe Lakune Yngre Senon Cerithiumkalk Fiskeler Skrivekridt Ananchytes ovata, en Søborre Scaphitis constrictus, en Am- monit*) Belemnitella mucronata, en Belemnit Ældre Senon Arnagerkalk, Mergel ved Bly- kobbeaa, Bornholm. Mergel v.Mulebyaa, Bornholm Grønsandet paa Bornholm. Inoceramus lingua, en Østers > Actinocamax bornholmiensis, en Belemnit Actinocamax Lundgreni, do. Actinocamax westfalicus, do. Ravn føjer hertil: „Man ser af dette Skema, at vi her i Danmark ikke have eller ikke kende nogen uafbrudt Rækkefølge i Kridtdannelserne, idet der er en stor Lakune mellem det yngste bornholmske Kridt (Zonen med Inoceramus lingua Goldf.) og det ældste kendte Kridt i det øvrige Danmark (Zonen med Scaphites constrictus Sow.). Denne Lakune er dog sikkert kun tilsyneladende, idet vi ikke kende de Afdelinger, som ligge under vort Skrivekridt. Langt mindre er den Lakune, som er angivet mellem Senon og Danien . . 17). Skrivekridt. Overalt i Danmark (udenfor Bornholm), hvor man er kommet til- strækkelig dybt ned, har man truffet Skrivekridt, og ingen Steder er det lykkedes at naa ned gennem denne Stenart. Dog har den i de dy- beste kendte Lag en noget anden Beskaffenhed end det almindelig kendte hvide Kridt. Saaledes blev der i 1872 ved Aalborg udført en Dybdeboring, hvor man, efter at have gennemboret c. 38 M. løse Jord- *) Eller rettere en Form nærstaaende de ægte Ammoniter, men dog noget forskellig fra disse.