Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

42 Skrivekridt I det sydlige Skrivekridtparti kommer Kridtet til Syne i Møens og Stevns Klinter og er desuden truffet i flere mindre Udgravninger samt ved Boringer. I det nordlige Parti ses Skrivekridt ogsaa i flere Strandklinter saaledes i Svinkløv. Det er truffet i mange Udgravninger og er omkring Aalborg og Mariager Genstand for en ret storartet teknisk Udnyttelse. Med Undtagelse af Møens Klint synes Skrivekridtet i Danmark overalt, hvor man har kunnet undersøge Lejringsforholdene, at have bevaret en omtrent uforstyrret Lagstilling. I Møens Klint har Lagenes forstyrrede Stilling intet at gøre med Skrivekridtets Aflejring, men er foregaaet længe efter Kridttiden og vil blive berørt senere. Som tidligere omtalt er Skrivekridtet en Dybvandsdannelse (1. Bd. S. 321) væsentlig bestaaende af Kalkresterne af Kalkalger —■ Kokkoliter — og Skallerne af forskellige Dyr. I mange af Skrivekridtlagene findes meget Flint, i Reglen knoldformig sort Flint, i andre Lag er Flint sjælden eller mangler. Flinten (se 1. Bd. S. 92) er opstaaet af Kiselsyren i Kiselsvam- pene og af andre kiselsyreholdige Organismer ved en Konkretionsvirk- somhed*). Flintdannelse vil blive nærmere omtalt i det følgende under Beskrivelse af Danienlagene. Foruden de tidligere nævnte Rester af Kalkalger i de mikroskopiske smaa Kokkoliter og de noget større men dog ogsaa i Reglen for det blotte Øje usynlige Skaller af Kalkslimdyr: Foraminiferer findes i Skrive- kridtet Forsteninger af allehaande andre Havdyr særlig af Svampe, Bryozoer, Koraller, Pighude (Søborrer) og Krebsdyr. Af Brachiopoder kendes over en Snes Arter, af Muslinger c. 40 Arter, af Nautiler og Am- moniter 12 Arter og en Belemnitart (Vættelys): Belemnitella mucronata, der er det danske Skrivekridts Ledeforstening (smig. 1. Bd. S. 318—20). Desuden findes der Tænder af Hajarter og Ben og Skæl af andre Fisk. Skønt man saaledes har Vidnesbyrd om et rigt Dyreliv i det Hav, hvori det danske Skrivekridt blev aflejret, er dog de allerfleste Lag af Skrive- kridt overordentlig fattige paa Forsteninger, bortset fra de mikroskopiske Former: Kokkoliter og Foraminiferer samt tildels Bryozoer og Kisel- svampe. Udover disse her nævnte Organismer har næppe ret mange af de ovenfor nævnte Dyreformer egentlig levet paa Havbunden i de store Havdybder, paa hvilke man maa antage, at Skrivekridtet er aflejret. Derimod har de dels befolket Vandlagene ovenover Kridtbunden, dels maa de antages at være tilført andet Steds fra fra lavere Vanddybder navnlig ved drivende Tang (se 1. Bd. S. 223). De nævnte Dyrearter kan dog kun anses som en lille og temmelig ufuldstændig Repræsenta- tion af alle de Dyreformer, som levede i Kridthavet; langt flere Former maa antages at være døde bort uden at efterlade sig noget som helst *) En Del Svovlkis forekommer ogsaa spredt i Kridtlagene som nyrefor- mige Konkretioner.