Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 225

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
Skrivekridt 43 Spor eller i alt Fald kun meget ubetydelige Rester. Saaledes vil Blød- dyr uden Skal eller Dyr med hornagtig Skal i Reglen ikke efterlade sig noget Spor, og selv Dyr med Kalkskal som Sneglene er i Skrivekridt- lagene som Regel kun tilstede som ubestemmelige sletbevarede Kærne- forsteninger (Stenkærner, se 1. Bd. S. 90). Samtidig med Aflejringen af Kalkslammet paa Kridthavets Bund foregik der en stadig, men paa de fleste Steder overordentlig ringe Af- lejring af uorganiske Sedimenter, væsentlig fint Ler og Jernokker*). Denne Aflejring af fint fordelt Lerslam synes at være foregaaet til alle Tider igennem hele Skrivekridttiden, men var til visse Tider og paa visse Steder stærkere end ellers. Dette giver sig tilkende ved Fore- komsten i Kridtet af smaa Lerlag, som viser sig som millimetertynde eller endnu tyndere graa Striber i Skrivekridtlagene, navnlig synligt, naar Kridtet er fugtigt. I Reglen er det dog meget smaa Mængder Ler, der findes i Kridtet, men i Lagene fra den dybe Boring ved Grøndals- eng (Side 40) findes der dog større Lermængder, udentvivl paa Grund af den nære Beliggenhed ved det skandinaviske Fastland, der den Gang var hævet over Havet. Skrivekridtet fra Danmark er altsaa gennemgaaende en temmelig ren Kalk- sten bestaaende overvejende af Calciumkarbonat med en ringe men altid til- stedeværende Mængde af Magniumkarbonat. Ferrokarbonat og Strontiumkarbonat (og Sulfat) forekommer ogsaa men unddrager sig paa Grund af den overordentlig ringe Mængde i Reglen den kvantitative Bestemmelse. Følgende Analyser kan anføres til Oplysning af det danske Skrivekridts ke- miske Sammensætning19). Nr. 1: Skrivekridt Møens Klint. - 2: — Stevns Klint. - 3: — en stor løs Blok i Morænen ved Stenløse, Nordsjælland. - 4: — fra Aalborg. - 5: — Boreprøve fra 44 M. under Overfladen. Boringen ved Grøndalseng, Frederiksberg. 1 2 3 4 5 CaCOs MgCOa FesOn AhOs Cas(PO4)2 H->0 UopI 97,57 % 0,94 - 1 / 0,38 - 0,10 - 1,09 - 98,55 % 0,62 - > 0,14 - 0,31 - 0,38 - 98,05 7o 0,07 - 0,10 - 0,23 - 0,77 - 95,97 % 0,83 - 0,38 - 0,30 - 2,38 - 82,41 °/o 1,26 - 2,30 - f 2,90 - 0,28 - SiO-’ = ll,4i - 100,08 J/o 100,00 °/o 99,88 % 99,86 °/o 100,50 % *) Spor af kosmisk Støv kan ogsaa paavises i Skrivekridtet.