Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

44 Skrivekridts Sammensætning og Anvendelse 1 det rene Kridt Nr. 1, 2, 3 er Forholdet mellem Magnium- og Calcium- karbonat MgCOs: CaCOs = 0,78i: 100. 2 det mindre rene Kridt fra Aalborg er MgCOs: CaCOs — 0,865:100. 3 det meget lerholdige Kridt ved Grøndalseng er MgCOs: CaCOs — 1,528: 100. Skrivekridt har været benyttet som Bygningssten fra den tidligste Tid, da man begyndte at opføre Murværker herhjemme. Saaledes inde- holder adskillige af de gamle Landsbykirker paa Sjælland ikke ubetyde- lige Mængder Skrivekridt i deres Mure, mere dog som Udfyldningsmasse mellem Skalmurene end som Facadesten, skønt saadanne dog ogsaa forekommer og paa Grund af den jevnlige Overkalkning har holdt sig upaaklagelig gennem Aarhundrederne trods Stenens Blødhed. Anven- delsen som Bygningssten er dog forlængst ophørt, men i Løbet af de sidste 2—300 Aar har Skrivekridt haft en ikke saa ringe Anvendelse dels umiddelbart som det brydes, dels efter Slemning som Malerfarve og til en Del mindre tekniske Fabrikationer samt som Gødningskalk. Langt den største Mængde Kridt anvendes dog i de senere Aar til Frem- stilling af Portlandscement ved Fabrikerne omkring Aalborg og Ma- riager. Ingeniør H. Schrøder (F. L. Smidth & Co.) har velvilligst med- delt mig, at naar de for Tiden (Efteraaret 1908) under Bygning værende Fabriker kommer i Gang, kan Danmarks aarlige Cementproduktion an- slaas til at være c. 2100000 Td. Cement (å 170 Kg.), hvortil der med- gaar c. 400000 Tons Kridt eller paa det nærmeste 265000 M3 Kridt. Det vil sige, at der aarlig borttages Kridt svarende til et Prisme med c. 900 M2 Grundflade og 300 M Højde. Heldigvis kan Skrivekridt siges at være til Stede i ubegrænsede Mængder. Værdien af den aarlige Cement- fabrikation vil derefter gaa op til 13—14 Mili. Kroner. Skønt Skrivekridtet tilsyneladende er en løs og blød Stenart, viser det sig dog ret modstandsdygtig overfor Vejrligets Indflydelse og smul- drer kun langsomt hen. Forholdene i Stevns Klint er meget oplysende i saa Henseende, som allerede omtalt under den dynamiske Geologi (1. Bd. S. 182). Skrivekridtet i denne Klint gaar i den nordligste Halv- del af Klinten noget op over Havets Overflade og dækkes for største Delen af Bryozokalk med sammenhængende Flintlag. Naar Skrivekridtet ikke er gennemsat af Revner, er det vandstandsende og vil altid i den naturlige Tilstand indeholde en Mængde Vand op til 1/.i af Kridtets Vægt. Paa Grund af den fugtige Tilstand vil den ud mod Havet vendende Klint af Skrivekridtet om Vinteren af Frosten søndersprænges og op- smuldres skålformig, i Reglen dog kun i et Lag af faa Centimeters