Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

48 Kridtformationen: Fiskeler og Cerithiumkalk gelmæssigere fordelte Lerlag forekommer adskillige Steder i de senere beskrevne Damen-Kalklag. Man træffer saadanne Lerlag fx. i Kalken ved Limhamn i Skaane, i Frederiksholms Kalkbrud ved København, i Kagstrup Kalkbrud ved Køge og i flere af de jyske Aflejringer. De Naturforhold og Begivenheder, der har foraarsaget Fiskelerets Aflejring i Stevns Klint i Senontiden, har altsaa gentaget sig flere Gange paa senere Tidspunkter i Danientiden. Om Fiskelerets Dannelsesmaade har der været fremsat forskellige Hypoteser. Det bestaar, hvad Stoffet angaar, ganske af samme Art Ler (se Side 43), som findes fint fordelt og som ganske smaa Lag overalt i Skrivekridtet. Men i Fiske- lerlagene findes concentreret paa et meget lille Rum den samme Lermængde, som ellers findes fordelt i meget større Mængder af Kridtet, saaledes at Ler- mængden i et Lag Fiskeler paa 20 Ctm. Tykkelse paa det nærmeste vil være den samme som Lermængden i et Lag af Skrivekridt af sædvanlig Beskaffenhed paa 50 M. Tykkelse. Lerlagets Dannelse frembyder derfor et interessant geolo- gisk Problem. Man kunde tænke sig, at en eller anden usædvanlig Begivenhed ved Slutningen af Skrivekridtets Dannelsessted fx. en Flod, der gik over sine Bredder, et hæftigt Skybrud, en Jordskælvsbølge e. 1. havde løsskyllet og bort- ført en stor Lermængde fra Land og saaledes paa en Gang bragt en stor Slam- masse ud i Havet, hvor den var sunket tilbunds og havde aflejret sig ovenpaa Skrivekridtet. Man kunde ogsaa tænke sig, at den Leraflejring, der som nævnt foregik gennem hele Skrivekridtets Dannelsessted, i Fiskelertiden ligesaa stadig var blevet fortsat, men at Aflejringen af de egentlige Kridtpartikler nu af en eller anden Grund var ophørt eller stærkt formindsket. Endelig er der ogsaa en Mu- lighed for, at Fiskeleret ligefrem er en Udludningsrest af en større Mængde Skrivekridt*), og J. P.J. Ravn har paapeget nogle Omstændigheder, der gør denne Antagelse sandsynlig. Hertil kommer, at der ved de for ganske nylig af V. Mil- thers offentliggjorte Undersøgelser af Fiskeler er fremkommet Oplysninger, der upaatvivlelig maa tydes i samme Retning. Som det var at forudse, viser Fiske- leret sig ved kemisk Analyse at indeholde vekslende men betydelige Mængder af Karbonater (over Halvdelen af Stoffet). „Med et saa stort Karbonatindhold er Laget egentlig snarere at betegne som Mergel**) end som Ler.“ Over dette Lag „bliver Fiskeleret jævnt lysere graaligt og mere og mere kalkholdigt og gaar til sidst jævnt over i Cerithiumkalken. En Prøve af dette Overgangslag taget tæt over den analyserede Prøve af Fiskeler gav et Karbonatindhold af 5,os% MgCOs, 87,74% CaCO:i.“ De to Karbonater forekommer altsaa her i Forholdet 5,755:100. „Medens den absolute Karbonatmængde i dette Overgangsled mellem Fiskeleret og Cerithiumkalken er af mindre Betydning, da den øjensynlig kan være stærkt vekslende, er derimod det indbyrdes Mængdeforhold mellem de to Karbonater af stor Interesse." M. har utvivlsom Ret i at paapege Vigtigheden af denne Kendsgerning. Medens MgCOs: CaCOs i alm. Skrivekridt i Reglen er omtrent som 0,s: 100, er det i Laget ovenpaa Fiskeleret altsaa omtrent som 6: 100. Et saadant Forhold tyder paa, at der er foregaaet en betydelig Udludning og Om- *) Væsentlig af samme Art som den Rest, der bliver tilbage, naar Skrive- kridt opløses i fort. Syre. **) Vel nærmere en blød Mergelskifer.