Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Skrivekridts Forvitringsmaader 47 tydelig Dybde. Saaledes iagttog Forf. i 1891 i Kridtbruddet i Skovbakke ved Aalborg foruden mange mindre Skorstene en enkelt, der var 2/a M. i Tværsnit og c. 6 M. dyb. Den var fyldt med rødbrunt fedt Ler. A. Jes- sen har nærmere beskrevet adskillige Forekomster fra Kridtpartiet N. f. Limfjorden. I Fig. 21 er gengivet et Fotografi af en Grav i Skrivekridt ved Slettegaard i Nærheden af Svinkløv. Beretningen derom lyder: „Kridtet dækkes af 1,5 M. leret, stenet Sand. Kridtets Overflade er meget uregelmæssig, saavel paa Grund af Udvaskning og Opløsning som paa Grund af Knusning; enkelte Kridtpartier kan saaledes ligge oppe i det stenede Sand, helt løsrevne fra det nedre, faste Parti. Ned i Kridtet gaar de ved dettes Opløsning frembragte Rør, Skorstene, dels af typisk Form, lodrette, smalle og dybe, dels skraatstillede, idet de have fulgt skraatstillede Sprækker, som rimeligvis er frembragt i Istiden, ved at Indlandsisen har bevæget sig hen over Kridtmassen. Skorstenenes Indhold er af samme Art som det stenede Sand, der dækker Kridtet, dog findes nede i Rørene langs Kridtvæggen et federe og leret Lag eller en rustrød hærdnet Skorpe af leret Sand.---------------Dette Ler er lidt efter lidt udvasket af de over Kridtet liggende løse Jordlag for en Del maaske ogsaa uopløste Lerpartikler i Skrivekridtet, og føres af det ned- sivende Vand ned i Røret, hvor det afsættes op mod den tætte Kridt- væg ligesom et Bundfald mod Siderne af et Filter.-------------Undertiden mangler Skorstene fuldstændig, paa andre Steder kan de sidde saa tæt, at Kridtoverfladen synes at være opløst i spidse Takker“. Fiskeler. Ovenpaa Skrivekridtet i Stevns Klint findes et indtil 20 Ctm. mægtigt Lag af lysegraat, undertiden brunligt, kalkholdigt Skiferier eller Mergelskifer, der af Forchhammer fik Navnet Fiskeler. Det har nedadtil en skarp Grænse mod Skrivekridtet, opad gaar det jævnt over i en hvidgul Kalksten, der har haft adskillige Navne, men nu benævnes Cerithiumkalk. Disse Lags geologiske Alder har været noget om- tvistet. At de hørte til Kridtformationen var udenfor al Tvivl, men nogle ansaa dem for at høre til Danien, andre til en Overgangstid mellem Senon og Danien. For faa Aar siden har J. P.J. Ravn endelig fastslaaet, at saavel Fiskeler som Cerithiumkalken ligesom Skrivekridtet maa hen- regnes til Senonafdelingen indenfor Kridtformationen og i Virkeligheden nærmest er at regne ind som en Underafdeling af Skrivekridtet. Fiskeleret har i Stevns Klint en temmelig jævn og ensartet Udbre- delse — dog med vekslende Mægtighed — ovenpaa Skrivekridtet21). Det synes saaledes at antyde en bestemt „geologisk Horizont", men Forsteningernes Art under og over Fiskeleret (i Skrivekridtet og Ceri- thiumkalken) støtter efter J. P.J. Ravn’s Undersøgelser ikke en saadan Anskuelse. Hermed stemmer ogsaa, at ganske lignende men langt ure-