Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

46 Skrivekridts Forvitringsmaader Skrænter, hvor man for oven har mægtige Lag af løse og lidet mod- standsdygtige Jordarter og forneden en fastere og solidere Bjergart; Regnvandet skærer oppe fra Skræntens Top en Mængde Smaafurer ned gennem Sandet, de større Furer opsluge efterhaanden de mindre, indtil man ender med en Række store Kløfter adskilte ved skarpe Kamme. Er denne Dannelse først begyndt, fortsættes den med forøget Fart, idet alt det Regnvand, der falder imellem to Kamme, søger ned i Kløftens Fig. 21. Skorstene i Skrivekridt ved Slettegaard (efter Fot. af A. Jessen). Bund og her koncentrerer sin Kraft paa at grave Kløften saa dyb som mulig. Efterhaanden som Vejrsmuldringen skrider videre frem, vii rime- ligvis Vegetationen brede sig baade fra neden og fra oven og tilsidst dække hele Skrænten1*. Hvor Skrivekridt er dækket af løse Jordlag, hvorigennem Vand kan synke ned og blive mættet med Kulsyre, kan saadant Vand have en meget stærk opløsende Virkning paa Kridtet. Der kan derved udludes Gruber og Hulheder, der ved at styrte ind kan give Anledning til Dan- nelsen af de tragtformige Jordfaldshuller, der er kendt fra mange Egne, hvor det præglaciale Underlag udgøres af Skrivekridt*). Nær beslægtet med Jordfaldshulerne er de saakaldte Skorstene. Det er omtrent cylindriske Rør, der gaar ned i Kridtet til forholdsvis be- *) Jordfaldshuller og Skorstene kendes ogsaa fra andre Steder, hvor Under- grunden udgøres af andre let opløselige Stenarter.