Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

50 Kridtformationen: Senontidens Slutning I Slutningen af Senontiden, i hvilken Skrivekridt, Fiskeler og Cerithiumkalk blev afsat, skete der, som allerede omtalt i den historiske Geologi (1. Bd. S. 312) en negativ Forskydning af Strandlinjen (en Landhævning), saa at de af de nævnte Havaflejringer dækkede Egne i Danmark adskillige Steder maa være kommet op til eller endog helt op over Havets Overflade. Paa Cerithiumskalkens Overflade i Stevns Klint har man saaledes paavist Tørringssprækker (J. P. J. Ravn), der er blevet udfyldt med den senere aflejrede Bryozokalk. Andre Steder fx. i Kridtpartierne N. f. Limfjorden (Æ Jessen) har man ment at kunne paa- vise en saakaldet Landskulptur paa Skrivekridtets Overflade. Kridt- lagene viser sig nemlig her at have været Genstand for en betydelig Denudation og pletvis dybtgaaende Erosion. Det vil dog føre for vidt nærmere at gaa ind paa disse Forhold, saa meget mere som Under- søgelserne herover endnu kun kan siges at være i deres første Begyn- delse. Saaledes er Tidspunktet, da Skrivekridtoverfladen fik denne Land- skulptur, endnu ikke fastslaaet med Sikkerhed. Saameget kan dog siges, at der maa være hengaaet meget lange Tidsrum fra Senontidens Slut- ning, inden Havet i Danientidens Begyndelse atter brød ind over Danmark og aflejrede de Kalkstenlag, der mange Steder er lejret oven- paa Skrivekridtet. Det mellem Senon- og Danienaflejringernes Dannel- sestider forløbne Tidsrum er altsaa, saavidt Undersøgelserne hidtil har vist, ikke repræsenteret ved noget Lag her i Danmark. Dette betegner man ved at angive, at der her findes en Lakune i Lagrækken (se Ta- bellen Side 39). Ravn, hvis Undersøgelser det væsentlig skyldes, at man er blevet opmærksom paa disse Forhold, udtaler sig i Hovedsagen paa følgende Maade herom: „Hvor langt et Tidsrum, der ligger mellem Skrivekridtets og Damenets Fauna kan ikke afgøres med Sikkerhed. Da Sedimentationen atter begyndte, havde Faunaen faaet et ganske andet Præg. Af det yngre Senons 99 Arter af Brachiopoder og Mollusker findes saaledes kun 20 Arter atter i Danienet, medens der til Gengæld er kommen 22 Arter til ... Af de 79 forsvundne Arter maa først og fremmest nævnes alle Ammoniter og Belemniter . . . Den Omstæn- dighed, at disse Dyregrupper, som har præget hele den mesozoiske Tids Fauna, nu forsvinder, sætter stort Skel i den organiske Verdens Udvik- lingshistorie. Af Brachiopoder og Mollusker optræder der som sagt i vort Danien 62 Arter, som er ukendt i det yngre Senon, og af hvilke adskillige har et afgjort tertiært Præg. Dette sidste er saaledes navnlig Tilfældet med en Del af Sneglearterne . . . Danienets Fauna har i det hele taget et temmelig stærkt tertiært Præg . . . men R. kommer dog efter forskellige Overvejelsertil den Slutning: „at det er rettest at be- tragte Danien som den yngste Kridtetage