Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Kridtformationen: Danien 51 Danien. Efter den ved Senontidens Slutning formentlig stedfundne Hævning, skete der atter i alt Fald for visse Strækninger af Danmark en positiv Forskydning af Strandlinjen, hvorved store Partier af Skrivekridtbunden blev nedsænket dybt under Havet og gennem lange Tidsrum blev ved at være Havbund, saa at der derpaa kunde aflejres ret anselige Kalk- stenlag. Som Kaartet Fig. 16 viser, dækker Danienaflejringerne hele Nordøstsjælland, en Del af Sydsjælland og det østlige Fyn og findes i et Bælte Syd for det nordlige Skrivekridtparti i Jylland. Desuden tør man forudsætte, at der de fleste Steder under Tertiærtidens Aflejringer findes Danienaflejringer, og saadanne er ogsaa direkte paavist flere Ste- der ved Boringer, der er trængt ned gennem Tertiærdannelserne. Der- imod er det endnu omtvistet, hvorvidt de Strækninger i Danmark, hvor Skrivekridt findes direkte underlejret Istidsdannelserne — altsaa de paa Kaartet Fig. 16 som Skrivekridt betegnede Strækninger — ikke ogsaa en Gang har været dækket af Danienkalk. Man maa i saa Fald tænke sig, at de muligvis engang tilstedeværende Danienlag kun har været tynde og af mere løs Beskaffenhed, saa at de er blevet bortført dels ved Denudation før Istiden dels ogsaa ved Indlandsisens afskurende Virk- ning. Der er dog ogsaa en Mulighed for, at Skrivekridtet paa de omtalte Strækninger aldrig har været bedækket med marine Danienlag, men raget op som Øer i Danienhavet. Langt den største Mængde af D.afl. udgøres af Kalksten, som man har kendt og praktisk benyttet i mange Aarhundreder her i Danmark. De er efter deres Forsteningsindhold sammenfattet under en særlig Gruppe det ældre Danien, i tidligere Tid ogsaa kaldet nyere Kridt i Modsætning til Skrivekridt. Pletvis findes ogsaa særlige Dannelser af yngre Danien, hvis Betydning man først i de senere Aar er blevet opmærksom paa, selv om man hist og her har kendt Aflejringerne i en temmelig lang Aarrække. Ældre Danien. Medens Skrivekridtet, saavidt man hidtil kender det i Danmark, er en meget ensartet Dannelse, der maa antages overalt at være afsat under næsten samme Forhold paa dybt Vand, er Aflej- ringerne fra Danientiden langt mere varierende og bestaar af Kalksten afsat paa temmelig forskellige Dybder. De viser derfor betydelig Facies- forskel, men man har ikke været i Stand til at fastslaa nogen tilsva- rende Tidsforskel mellem de forskellige Kalkstens Dannelsestid. De maa, saavidt Undersøgelserne hidtil gaar, antages i alt væsentlig at være samtidige Dannelser, dannet gennem meget lange Tidsrum med ganske ensartede Naturbetingelser men paa forskellige Havdybder. Ved omtrent alle de forskellige Kalksten kan man tillige paavise to 4*