Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kridtformationen: Danien
51
Danien.
Efter den ved Senontidens Slutning formentlig stedfundne Hævning,
skete der atter i alt Fald for visse Strækninger af Danmark en positiv
Forskydning af Strandlinjen, hvorved store Partier af Skrivekridtbunden
blev nedsænket dybt under Havet og gennem lange Tidsrum blev ved
at være Havbund, saa at der derpaa kunde aflejres ret anselige Kalk-
stenlag. Som Kaartet Fig. 16 viser, dækker Danienaflejringerne hele
Nordøstsjælland, en Del af Sydsjælland og det østlige Fyn og findes i
et Bælte Syd for det nordlige Skrivekridtparti i Jylland. Desuden tør
man forudsætte, at der de fleste Steder under Tertiærtidens Aflejringer
findes Danienaflejringer, og saadanne er ogsaa direkte paavist flere Ste-
der ved Boringer, der er trængt ned gennem Tertiærdannelserne. Der-
imod er det endnu omtvistet, hvorvidt de Strækninger i Danmark, hvor
Skrivekridt findes direkte underlejret Istidsdannelserne — altsaa de paa
Kaartet Fig. 16 som Skrivekridt betegnede Strækninger — ikke ogsaa
en Gang har været dækket af Danienkalk. Man maa i saa Fald tænke
sig, at de muligvis engang tilstedeværende Danienlag kun har været
tynde og af mere løs Beskaffenhed, saa at de er blevet bortført dels ved
Denudation før Istiden dels ogsaa ved Indlandsisens afskurende Virk-
ning. Der er dog ogsaa en Mulighed for, at Skrivekridtet paa de omtalte
Strækninger aldrig har været bedækket med marine Danienlag, men
raget op som Øer i Danienhavet.
Langt den største Mængde af D.afl. udgøres af Kalksten, som man
har kendt og praktisk benyttet i mange Aarhundreder her i Danmark.
De er efter deres Forsteningsindhold sammenfattet under en særlig
Gruppe det ældre Danien, i tidligere Tid ogsaa kaldet nyere Kridt
i Modsætning til Skrivekridt. Pletvis findes ogsaa særlige Dannelser af
yngre Danien, hvis Betydning man først i de senere Aar er blevet
opmærksom paa, selv om man hist og her har kendt Aflejringerne i en
temmelig lang Aarrække.
Ældre Danien. Medens Skrivekridtet, saavidt man hidtil kender
det i Danmark, er en meget ensartet Dannelse, der maa antages overalt
at være afsat under næsten samme Forhold paa dybt Vand, er Aflej-
ringerne fra Danientiden langt mere varierende og bestaar af Kalksten
afsat paa temmelig forskellige Dybder. De viser derfor betydelig Facies-
forskel, men man har ikke været i Stand til at fastslaa nogen tilsva-
rende Tidsforskel mellem de forskellige Kalkstens Dannelsestid. De
maa, saavidt Undersøgelserne hidtil gaar, antages i alt væsentlig at være
samtidige Dannelser, dannet gennem meget lange Tidsrum med
ganske ensartede Naturbetingelser men paa forskellige Havdybder.
Ved omtrent alle de forskellige Kalksten kan man tillige paavise to
4*