Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Bi . ■:■■'■■ ■; < :••: _ • ■■■ • :■ ■■ ■■■■ ..... -__________________________________________________________________________________________________________________ ; : >•".:': 52 Kridtformationen: Danien forskellige Varieteter eller Opbevaringstilstande. Den ene, den løse Varietet, repræsenterer det oprindelige Sediment i Havet og er til- stede i endnu væsentlig uforandret Tilstand, dog saaledes at saa godt som ethvert Spor af Organismernes organiske Bløddele er forsvundet og kun Kalkskallen, Kalkskelettet eller Kiselskelettet er tilbage. Den anden Form er en fast delvis en hel tæt Varietet, hvori ikke alene de organiske Stoffer er gaaet bort, men de uorganiske Rester er blevet fast sammenkittet og udfyldt med hærdnet Kalkslam eller udskilt Kalk- spat. Denne Hærdning af Kalkstenen er dog et rent sekundært Fæno- men frembragt længe efter Stenartens Aflejring. I visse Lag foregaar den vistnok endnu. Det samme gælder de Flintlag, som ofte findes i stort Antal mellem de egentlige Kalkbænke. Flintdannelsen er altid foregaaet længe efter Kalkslammets Aflejring paa Havbunden, men har dog maaske været prædisponeret i nogle af Lagene ved visse kiselholdige Organismers massevise Forekomst. I nogle Forekomster saaledes i Bryozokalken i Stevns Klint synes Flintlagenes Dannelse at være begyndt og helt til- endebragt for meget længe siden, i andre Lag saaledes i Kalken i Fre- deriksholms Kalkbrud og i Kalken ved Kagstrup ved Køge synes Flint- dannelsen endnu at foregaa, saa at de modne færdige Flintmasser er omgivet af umoden Flint — Hvidflint — endnu under Dannelse. Svovlkisnyrer træffes jevnlig i de forskellige Kalklag. Man har tidligere almindelig antaget, at de straalede knoldformige Klumper af dette Mineral, som i denne Form har megen Tilbøjelighed til at forvitre, var Straalkis, men E. M. Nørregaard har paavist, at de ogsaa er Svovlkis. Førend vi gaa over til Betragtningen af de enkelte Stenarter i Danienlagene, vil det være nødvendigt at klarlægge visse Regler ved- rørende Benævnelsen af Stenarterne i Overensstemmelse med alminde- lig vedtaget god geologisk Sprogbrug. En Stenart kan gives Navn efter følgende Regler: 1) Stenarten bør helst benævnes efter sin Beskaffenhed med Frem- hæven af en eller flere af Hovedbestanddelene eller Hovedegenskaberne. Fx. Koralkalk, Bryozokalk, Glimmerler, Glimmerskifer, Augitsye- nit osv. 2) Hvor særlige Forhold taler for det, er det ogsaa tilladeligt at op- kalde Stenarten efter Findestedet. Fx. Syenit (efter Byen Syene), Gagat (efter Floden Gaga), Pläner- kalk (efter Byen Plauen), Nexøsandsten, Faksekalk, Nordmarkit (Nord- marken), Laurvikit (Laurvig) osv. 3) Gode gamle Folkenavne, uanset hvad Sprog de stammer fra, der ikke leder til Forveksling med andre Ting eller giver en falsk Beteg-