Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Kridtformationen: Danien 53 nelse af Tingens Natur, er det ønskeligt at bevare, ogsaa naar de er overført til videnskabeligt Brug paa nærstaaende Ting. Fx. Køkkenmødding, Moræne, Aas, Løss, Surturbrand, Pimpsten, Fedtsten (Vegsten, Klæbersten), Myremalm, Bønnemalm osv. I mange jyske Kalkforekomster., der har været bearbejdet fra meget gammel Tid, findes i løs gullig Kalk haardere Partier af hvid eller lysere Farve, de kaldtes Bleger og benyttedes fortrinsvis til Kalkbrænding [Bleger af den „ blege “ Farve, ligesom „ Blegkilde “ ved Aalborg af den hvidplumrede Kilde fra Kridtbakken, „Blegsandet“ om det lyse Sand under den sorte Lyngskjold, „ Blegen “ om den sølvhvide Flire i Mod- sætning til den sortsmudsede „Suder“ (af Suder = Skomager) osv.]. Andre Steder, saaledes ogsaa paa Sjælland, kaldtes i gamle Dage den faste Kalk, der lod sig brænde, for Lijm (ligesom i Engelsk m. fl. be- slægtede Sprog). Saaledes staar i Kong Valdemars Jordebog (1231) ved Saltholm anmærket Lijm for at antyde, at her var Kalkbrud. Derimod kaldtes den bløde Bryozokalk i Stevns Klint, der fra ældgammel Tid brugtes som Bygningssten, for Kridtsten i Modsætning til det endnu blødere Kridt. J. G. Forchhammer, hvis overordentlig store Betydning for Grund- læggelsen af Danmarks Geologi saa ofte i det foregaaende er frem- hævet, var tysk opdraget og lærte aldrig god dansk Sprogbrug eller forstod som mange andre af de dygtige Folk fra Grænseegnene ikke at tage Hensyn dertil. Han kaldte den løse gullige Kalksten i Jylland Blege- kridt, skønt Bleger betydede den haarde, hvide Kalk og Kridt den bløde, hvide Masse. Han kaldte den bløde Bryozokalk Limsten og den faste Kalk Saltholmskalk, skønt Saltholm fortrinsvis bestaar af blød Kalk. Forchhammers Efterfølger J. F. Johnstrup søgte paa adskillige Punk- ter at gennemføre en rigtigere Sprogbrug, men endnu bruges ofte af gammel Vane Navnene „Limsten" og „Blegekridt“ i danske geologiske Værker, saa at det er vanskeligt at undgaa at nævne dem her. De forskellige Kalkstenarter er følgende: Kokkolitkalk bestaar ligesom Skrivekridt! Hovedsagen af Resterne af Kalkalger: Kokkoliter. Den løse Varietet gav Forchhammer Navnet Blege kridt. Fra Oldtiden har som omtalt de i denne Kalksten fore- kommende fastere Partier i Jylland baaret Navnet Bl eger og været be- nyttet til Kalkbrænding i mange Aarhundreder. Den løse Varietet ligner en Del Skrivekridt, dog er Farven i Reglen, naar Stenen har været udsat for Luften, mere gullig end Skrivekridtets ren hvide eller graalighvide