Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

54 Danien: Kokkolitkalk Farve. Stenarten smitter stærkt af ved Berøring, men er noget mere „skarp“ eller „sandet“ at føle paa end Skrivekridt. Denne Kalksten maa anses for Danientidens Hovedaflejring. Den findes ved Limhamn i Skaane og maa antages at strække sig under Øresund til Saltholm, hvor nogle af Lagene er hærdnet til en haard klingende Kalksten. Hovedforekomsterne er dog i Jylland, hvor det mest er løs gullig Kok- kolitkalk med indlejrede haardere Bleger. Lag af graa og gulhvid Flint findes jævnlig mellem Kalklagene, men Flinten er i denne Kalksten hyppigt meget uregelmæssig fordelt. Som nogle af de vigtigste Fore- komster kan nævnes Egnen Sydost for Randers (Clausholm m. fl. St), yderligere Nordvest for Randers. I Viborgegnen ved Daugbjerg og Møn- sted*). Yderligere ved Sevel, Hjerm (stort Kalkbrud) og Vejrum. Ved Seide i Salling, paa Mors, i Thy o. fl. St. Kalken brydes dels i aabne Brud dels i underjordiske Gange „ KoverDen løsere Kalk bruges til Gødningskalk og er fortrinlig skikket dertil**). Den faste Kalk benyttes i stor Maalestok til Kalkbrænding. I Bredstrup-Klint ved Grenaa, hvor Kokkolitkalken ogsaa findes i udstrakte Lag og har dannet en Klint ud mod Kattegat, ligner Lejrings- forholdene mere Forholdene paa Saltholm. Paa denne 0, der knap hæver sig 2 M. over Havet, har tidligere været drevet Kalkbrydning i stor Stil. Gullige bløde Lag veksler med haarde for Hammeren klingende Lag, der snart gør et fuldkommen tæt, snart et finkornet krystallinsk Indtryk. Denne Varietet blev som nævnt af Forchhammer benævnt Saltholmskalk, men den haarde Kalk udgør kun underordnede Lag i Kalken paa Saltholm. Saltholmskalken er meget udbredt som Blokke i Moræneaflejringerne forskellige Steder i Landet, da den bedre har kunnet modstaa den grove Medfart under Istiden end de løse Lag. Ved Bredstrup og paa Saltholm findes mange regelmæssig fordelte vandrette Lag af Flint indlejret mellem Kalkstenlagene. Saavel Blegerne som Saltholmskalken er opstaaet af den løse Kokkolitkalk ved en senere foregaaet Sammenkitning og Udkrystallisation af Kalkspat i Lagene, men i Saltholmskalken er denne Sammenkitning foregaaet meget inten- *) Her er Kokkolitkalken næsten hvid og staar sammen med Flinten i tem- melig stærkt hældende Lag. (Stort Kalkbrud.) **) Særligt i Jyllands magre Egne er der ved Opdyrkning af Heder og Moser Brug for en næsten ubegrænset Mængde Gødningskalk. Staten eller maaske Andelsselskaberne burde i Tide sikre sig eller have sikret sig tilstrækkelig store Forekomster til Brug ved Hedeopdyrkningen for at slaa enhver „Trustdannelse" indenfor Kalkproducenternes Kreds ned. Det vilde derved være muligt at for- hindre Opskruning af Priserne paa Gødningskalk paa de lidet pengestærke Hedeboeres Bekostning, som der nu er stærk Fare for skal finde Sted, naar pengestærke Selskaber slaar sig sammen om Produktion af Gødningskalk.