Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 225

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
Danien: Kokkolitkalk 55 sivere og mere regelmæssigt lagvis end i Blegerne. Kokkolitkalken an- tages i Almindelighed at have en Dannelsesmaade ligesom Skrivekridtet, d. v. s. været aflejret paa store Havdybder. Man har fremsat den An- skuelse, at nogle af Blegekridtlagene er opstaaet ved Opslemning af tidligere aflejret Skrivekridt eller ved Udskylning fra en 0 eller Fast- land, der bestod af Skrivekridt. I saa Fald behøvede Dannelsen ikke at være foregaaet paa nær saa dybt Vand, som Kokkolitkalkdannelse ellers kræver. Denne Anskuelse har derfor meget tiltalende ved sig særlig for Saltholms Lagenes Vedkommende, men nærmere Undersøgelser savnes dog endnu. Blegekridt kan være en meget ren Kalksten med en ringe Mængde Ler, men kan ogsaa i visse Lag indeholde op til 10% Ler. Ved Mønsted synes saa- ledes Kalken gennemgaaende at være særdeles ren, medens der i Bredstrup Klint væsentlig forekommer mere uren Kalk og paa Saltholm mere rene Lag veksler med mindre rene. Følgende Analyser kan tjene til Oplysning om disse Forhold22): Nr. 1: Hvidt Blegekridt, Mønsted Kalkbrud. - 2: Graat — — — - 3: Kalk fra Bredstrup Klint ved Grenaa*). - 4: Saltholmskalk, løs Blok, Glatved ved Grenaa. - 5: — hvid krystallinsk, Saltholm. - 6: — gul, løsere — 1 2 3 4 5 6 CaCO MgCOs FeaOs AhOs Ca3(P20s)2 Uopl 98,22 % 1,33 - 97,19 % 1,22 - 0,60 - 0,68 - 88,64 % 1 ,60 - 0,80 - 8,04 - 98,07 °/o 1,60 - 0,20 - 0,80 - I 99,29 °/o 0,20 - 0,51 - । 96,n °/o 0,88 - 3,01 - > 0,00 - 0,53 - I alt... 100,88% 99,69 % 99,14 °/o 100,73 % 100,00 °/o 100,00 % Forholdet mellem Magniumkarbonat og Calciumkarbonat er i Mønstedkalken og Glatvedkalken temmelig nær det samme i Middeltal 1,472:100, medens det for den urene Kokkolitkalk fra Bredstrup Klint er 1 ,8ts : 100. Foraminiferkalk er en Kalksten, hvori Foraminiferer og nær- staaende mikroskopiske Dyreformers Skaller udgør den væsentlige Be- standdel. Denne Art Kalksten er først paavist i Slutningen af forrige Aarhundrede ved nogle Arbejder i København nemlig i Bunden af Fri- havnen, i en Udgravning til en Gasbeholder ved Østre Gasværk og *) En Prøve „løs gullig Kalk" fra Bredstrup Klint, som Johnstrup analyse- rede, indeholdt 0,59% FesOs, AhOs, CasæO^a og 2,ei % uopl. Stof. Den er altsaa noget renere end den anførte Prøve.