Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Danien: Bryozokalk 57 Kalkstenprøverne er altsaa hinanden meget nærstaaende i Sammensætning. Forholdet mellem Magnium- og Calciumkarbonat er i Middeltal af begge Prøver MgCOs: CaCOs = 0,992: 100. Bryozokalk er et Navn indført af J. F. Johnstrnp for en Kalksten, „hvis Hovedmasse bestaar af mere eller mindre ved Vandbevægelse sønderbrudte Bryozoer og kan derfor nærmest betragtes som en sand- stenlignende Kalksten". Hermed tænkes væsentlig paa den porøse men ret vel sammenhængende Bryozokalk i Stevns Klint, men forskellige andre Steder i Danmarks Danien findes Bryozokalk snart løsere sam- menbundet snart helt tæt sammenkittet. I Fakse kan man mellem Ko- ralkalken finde store Partier af Bryozokalk, mellem hvilke der er „Va- rieteter, der næsten udelukkende bestaar af Bryozostængler uden andre væsentlige Indblandinger.....Den er ofte let hensmuldrende, ja kan undertiden in situ være aldeles pulverformig“ (V. Milthers). Men i Al- mindelighed svarer dog Bryozokalken, der foruden i Fakse og Stevns Klint har en meget vid Udbredelse over næsten hele det nordlige Sjæl- land, en Del af det østlige Fyn og Jylland nogenlunde godt til Johnstrups Definition. Dog har Vandbevægelser næppe spillet nogen større Rolle ved Bryozoernes Forflytning, men de maa, som den svenske Geolog A. Hennig har vist, antages at have levet omtrent paa det Sted, hvor de er aflejret. Bryozokalken er i Almindelighed en kornet Sammenhobning „af Bryozobrudstykker med indblandede Levninger af andre kalkudskil- lende Organismer sammenkittet af udskilt Kalkspat. Pletvis er (i Fakse) Udfyldningen med krystallinsk Kalkspat gaaet saa fuldstændig for sig, at Bryozokalken er omdannet til en aldeles tæt krystallinsk Kalksten" (V. Milthers). Ganske lignende tæt Kalksten er truffet i Kagstrup Kalkbrud N. f. Køge og pletvis ogsaa i Frederiksholms Kalk- brud ved København. I den løsere Kalk er Bryozoerne synlige for det blotte Øje, men i den haarde Kalk kan man næppe nok opdage dem paa friske Bundflader. Kalken fra Kagstrup er blevet underkastet en nærmere Undersøgelse, og det om den udtalte kan sikkert ogsaa gælde for Kalk fra de andre Findesteder. I Tyndsnit under Mikroskopet ses den tætte Kalk dog ogsaa at bestaa af sammenhobede Bryozoer, hvis Kamre helt eller delvis er fyldt med Kalkspatkrystaller. Bryozoerne er omgivet af en kornet krystallinsk Kalkspatmasse. Fremmede Indblan- dinger forekommer i Reglen kun i meget ringe Mængde, dog findes der, som allerede omtalt (Side 48) hist og her i Kalken i de forskellige Brud smaa Lerlag, der minder om Fiskeleret i Stevns. I al Bryozokalk findes Flint i betydelige Mængder i Reglen som vel udprægede sammenhængende Flintlag. I Stevns Klint udgør Flintlagene, der i Reglen er graa Pladeflint, et karakteristisk Træk i Klintens Ud- seende. Se Fig. 23.