Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

58 Danien: Bryozokalk Allerede Søren Abildgaard giver (1759) en Beskrivelse heraf: „Fra Kalk- steens-Odden strækker Klinten sig hen i en Indbugt til imod en anden Odde kaldet Mannehoved, og har en Højde af omtrent 36 til 40 Alen, der bestaar fra det øverste udaf grov Kritsteen med mange tynde Horisontal-bølgekastede Flinte-Lag udi; til omtrent Midtvejs ned i Klinten, da der neden under antreffes finere og hvidere Kride“. Erik Pontoppidan (1763) taler ligeledes om, at „den dybeste Grund i Stevns Herred“ bestaar af „Kalk og Kridt midt imellem heele Lag af sammenhængende Flint-Steens Plader.“ Senere er Stevns Klint blevet undersøgt og beskrevet af J. G. Forchhammer, H. C. Puggaard, J. F. Johnstrup, N. V. Ussing o. fl., og i den nyeste Tid af V. Milthers, fra hvis Undersøgelser en Del af det følgende hidrører. Flinten i Bryozokalken i Stevns Klint danner tætte sammenhængende Lag, der retlinjet eller bølgeformet strækker sig gennem Kalkmassen. Hvor Flinten danner bølgeformige Lag, udgøres Kalklagene mellem Flintlagene ligesom af store linseformige Partier, der ligger som Tag- sten opad hinanden. Flintlagene har en Tykkelse af indtil 30 Cm. og er adskilt ved Kalkbænke paa 1 — iVs M. Tykkelse. Flinten har i Almindelighed Plade- form med parallel øvre og nedre Begrænsning, men kan ogsaa, men sjældnere optræde som enkeltliggende Boller eller grenede Flintstykker. Flintmassen er som nævnt i Reglen lys graalig med muslet Brud. Ofte findes i Flintmassen indkapslet Levninger af Bryozoer og andre Sødyr. Skallerne bestaar snart af Kalk, snart er de omdannet til Flint. Flintlagenes Kiselsyre maa antages at stamme fra kiselsyreholdige Organismer sandsynligvis Kiselsvampe og har altsaa en lignende Op- rindelse som Kiselsyren i Flintkonkretionerne i Skrivekridt (Side 42). Man har fremsat forskellige Formodninger om Grunden til, at Flinten i Bryozokalken i Stevns optræder i saa vel udviklede Lag med den ejen- dommelige bueformige eller bølgeformige Lejring. Man kan antage med N. V. Ussing, at Flintens Forekomst i saadanne Lag beror paa, at disse Lag oprindelig har været rige paa Kiselsvampe og andre kiselsyreholdige Organismer, medens der i de omgivende Kalklag kun har været for- holdsvis færre af disse Væsner. Kiselsyren fra disse Lag med lidt Kisel- syre er derefter, som det ofte gaar i Naturen under lignende Forhold, ved en Konkretionsvirksomhed blevet opløst og har samlet sig i Lagene med megen Kiselsyre og der dannet Flintlag. Men den temmelig regel- mæssige Vekslen af Kalk og Flintlag, som finder Sted i Stevns og i endnu mere regelret Følge andre Steder i Bryozokalken, leder Tanken hen paa regelmæssig tilbagevendende Aarsager saasom Aarstidernes Veksling, regelmæssig vekslende Strømforhold o. 1., der har bragt Næ- ring snart til de kalkyndende snart til de kiselyndende Organismer. Bryozokalk med Flintlag er foruden i Stevns Klint som nævnt