Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

62 Danien: Bryozokalk soner til forskellige Tider paa Steder, der ligger mange Kilometer fra hinanden og den ene Prøve analyseret 1896 i København, den anden 1904 i Lund. Det viser, hvor ensartede Naturbetingelser der maa have hersket i Danienhavet, da Bryozokalken blev aflejret i Stevns og ved Lellinge. Forholdet mellem Karbo- nater er i Middeltal mellem Nr. 1 og 2 MgCOs: CaCOa = 1,557:100. Prøverne fra GI. Carlsberg Nr. 3 og Frederiksholms Kalkbrud Nr. 4, der ligger i hin- andens Nærhed, udmærker sig begge ved at indeholde c. 1,5% Jernspat ind- blandet mellem Calcium- og Magniumkarbonaterne. Skønt Forholdet mellem Karbonaterne i disse Prøver tilsyneladende ikke er det samme, viser det sig dog at være temmelig overensstemmende, naar Jernforbindelserne omregnes til den ækvivalente Mængde Magniumkarbonat. Derved faas: Nr. 3: MgCOs: CaCOs = 2,7ii: 100. 4: — — — 2,597: 100. I Prøven Nr. 6 fra Kagstrup Kalkbrud, der var en fast og haard Kalksten, er Forholdet MgCOn: CaCOs — 0,894:100. Kalkstenen er overordentlig ren, me- dens baade Nr. 5 Frederiksholms Kalkbrud og Nr. 7 Kagstrup Kalkbrud repræ- senterer Kalklag i Nærheden af de tidligere omtalte smaa Fiskeler-lignende Lerlag, der kan forekomme i Bryozokalken. Fra gammel Tid har Forekomsten af den ofte mørktfarvede, haarde Flint i den hvide, bløde Kalk tiltrukket sig Opmærksomheden, og der har i Tidens Løb været fremsat ofte helt kuriøse Anskuelser om Flin- tens Dannelse. Dette Spørgsmaal frembyder i Virkeligheden ogsaa for- skellige interessante Forhold for den dynamiske og kemiske Geologi, og vi vil derfor i det følgende dvæle lidt nærmere ved det. Flintdannelsen. Som allerede omtalt er Flinten i Stevns Klint til Stede som velbegrænsede Plader af graa, jaspisagtig Flint mellem Kalkstenbænkene, og Flintdannelsen synes her at være blevet afsluttet for længe siden. Noget lignende er Tilfældet fk. i de fleste Partier af Bryozokalken i Kagstrup Kalkværk N. f. Køge, hvor man ser den mørktfarvede Flint med skarp Grænse skilt fra de hvide Kalklag. Ved mikroskopisk Undersøgelse viser Flinten sig næsten udelukkende at bestaa af Kvarts, og uden særlig Præparation er det vanskeligt at spore de enkelte endnu ikke omdannede Rester af Kiselsvampe, der findes bevaret i den mikrokrystallinske Kvartsmasse. I de omgivende Kalklag er næsten alle Kiselsvampe opløst og forsvundet. Paa hver sin Side af en faa Millimeter tyk Grænsezone har man paa den ene Side Kalksten med over 90% Calciumkarbonat, paa den anden Side Flint med over 90% Kiselsyre. Af disse Flintlags Beskaffenhed vilde man næppe nok kunne slutte, at det oprindelig var Kiselsvampe, der havde leveret