Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

1 ' i11'" . . / . ' . .UM । Om Flintdannelse 63 Materialet til Flintlagene, og at disse ikke var primitive Kvartslag i Flintform. Havde man kun saadanne veladskilte Kalk- og Flintlag at se hen til, maatte man nødvendigvis antage, at Kalk og Flint fra Lagdan- nelsens første Dage var særskilt aflejret, saa at man altsaa ikke stod over for et Konkretionsfænomen, men over for en regelmæssig Veksel- aflejring af Kalk og Kvarts. Til en saadan savner man, saa vidt man hidtil har haft Lejlighed til at se, enhver somhelst Analogi i Forholdene paa Bunden af Nutidens Have, og det vilde ikke være let at finde nogen naturlig Forklaring paa det. Men som ved andre Naturfænomener maa man ogsaa ved Forflint- ningen, for at kunne forstaa den, stræbe at lære dens Udviklings- historie at kende og ikke blot se hen til Slutningsresultatet, der viser sig som Flintlag for sig og Kalklag for sig, saaledes som Forholdet er i Stevns Klint og visse Strækninger i Kagstrup Kalkbrud. Anderledes er Forholdet i andre Dele af nævnte Kalkbrud, i Frede- riksholms Kalkbrud og i de fleste andre paa Sjælland Nord for Køge liggende Forekomster, saa vidt man hidtil har undersøgt dem*). Her kan man iagttage en endnu ikke afsluttet Flintudvikling, hvad enten denne Mangel paa Afslutning beror paa, at Forflintningen endnn er i Gang i disse Lag, eller paa at Forflintningen af en eller anden Grund maaske for længe siden er døet hen uden at have fuldført sin Udvikling. Paa de Steder, hvor man kan gribe Forflintningen paa fersk Ger- ning — særlig tydelig i Lagene i Frederiksholms Kalkbrud — er den sorte fuldmodne Flint omgivet af forholdsvis mægtige, graa og hvide Lag af umoden Flint. Udhugger man paa et saadant Sted en fx. 50 Cm. lang Søjle fra Flintlagenes Kærne udad mod Grænsen, har man inderst inde Flint med over 90% Kiselsyre, yderst ude Kalk med over 90% Calciumkarbonat, men derimellem en hel Række Overgangs- led med Kalkmængden voksende udad, Kiselsyremængden tiltagende indad. Al Kiselsyre er endnu ikke udludet af Kalkstenen, og under Mikroskopet kan man endnu i Kalkstenen paavise Rester af Kiselsvam- penes Skelet, der har mangfoldigt varierende Former som Naale, Stave, Gitterværk, Pilspidser, Fodangler, Ankere o. 1. I Mellemstadiet „Hvid- flint" er en Del af Kalken opløst og erstattet af Kiselsyre, dels som Opal (Kiselsyrehydrat) dels som Kvarts (Anhydrid). De oprindelig i hele Massen jævnt fordelte Spongierester ligger omtrent uforstyrret lejret i *) Om de jyske Forekomster af Bryozokalk og Flint foreligger der saa godt som ingen nærmere Underretninger eller Undersøgelser. Forchhammer (1835) og efter ham andre beretter dog, at Flinten i Bryozokalken ved Bulbjerg er „gul og chalcedonagtig“.