Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

70 Danien: Koralkalk fundet som Stenkærner Fig. 28. Fusus faxensis. Efter et Voksaftryk af Hulrummet, hvori Dyret har siddet. Naturl. Stør- relse. Fakse Kalkbrud (efter J. P.J. Ravn). ved et tomt Rum omgivet af hærdnet Kalkslam. Men paa Rummets Vægge findes ofte et velbevaret Aftryk af Dyrets Ydre, saa at man er i Stand til ved at gyde Voks, Gibs el. lign, i Hullet at faa en smuk og tydelig Afstøbning af Dyrets ydre Form, skønt der intetsomhelst mere er tilbage af selve Dyret eller dets Skal. I Fig. 28 er saaledes efter Ravn gengivet et smukt Voksaftryk af en Snegl Fusus faxensis, der er eller Hulrum i Faksekalken. Nogle Dyreformers Skal er velbevaret, me- dens den hos andre er opløst og forsvundet. Efter fohnstrups Undersøgelser er det navnlig hos de Dyreformer, hvis Skaller bestaar af Ara- gonit, at denne Opløsningsproces har fundet Sted, medens Skallerne, der oprindelig var Kalkspat, ogsaa er blevet bevaret som saadan, selv om den organiske Struktur er forsvundet og Skallerne omdannet til storkrystallinsk Kalk- spat, der bl. a. tydelig viser Kalkspatens Gen- nemgange *). Koralkalkens Hovedforekomst er i Fakse Bakke, der hæver sig 76 M. o. H. Desuden er der ved Brøndboring24) truffet Koralkalk som 5 M. mægtige Lag lejret ovenpaa Skrivekridt ved Spjellerup 26 Km. VSV. for Næstved. Koral- kalken ligger her c. 20 M. under Havets Niveau og er dækket af c. 30 M. Glacialaflejringer, saa at teknisk Udnyttelse vanskelig kan blive løn- nende. Derimod findes ved Annetorp Syd for Malmø et stort Kalkbrud i Koralkalk, der fore- kommer under lignende Forhold som i Fakse Bakke. Koralkalkens Mægtighed i Fakse Bakke er ikke bestemt med Sik- *) Johnstrups Angivelser var dels baseret paa hans egne Iagttagelser dels paa den berømte Kemiker G. Rose’s Undersøgelser. Begge søgte ved meget om- hyggeligt udførte Vægtfyldebestemmelser at afgøre, hvorvidt nulevende Skaldyrs Skaller var bygget af Aragonit eller af Kalkspat. Ved disse Undersøgelser mente de at kunne fastslaa, at nogle Dyrs Skaller helt bestod af Aragonit, andre Dyrs Skaller helt af Kalkspat, medens atter hos andre fx. den almindelige Unio bestod „Perlemoderlaget“ af Aragonit, „Trevlelaget“ af Kalkspat. Det er dog sandsynligt, at man hos levende Dyr ikke kan tale om, at Skallerne bestaar af Mineralerne Kalkspat eller Aragonit. Skallerne er en Del af Organismen og be- staar af organisk Stof, der indeholder kulsur Kalk i organiseret Tilstand, i Former (Søjler, Naale, Skæl, Korn osv.), der er ejendommelig for paagældende Dyreart. Paa samme Maade indeholder Hvirveldyrenes Knogler Calciumfosfat, uden at man derfor kan sige, at de bestaar af Mineralet Apatit.