Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Danien: Koralkalk
71
kerhed. Johnstrup antog, at Skrivekridtet var underlejret Koralkalken, og
anslog Koralkalkens Mægtighed til mellem 120—150' (37—47 M.).
V. Milthers har skaffet Underretning om forskellige Boringer, hvoraf
kan sluttes, at ved Fakse .... „ligger Skrivekridtets Overkant i hvert
Fald dybere end Havets Overflade, noget som alle Iagttagelser over
Kridtformationens Lag mellem Køge og Præstø tyder hen paa. Hvis
Koralkalken hviler umiddelbart paa Skrivekridt, kan man derfor vente,
at dens Underkant først træffes under Havets Niveau, og at dens Mæg-
tighed saaledes kan sættes til mindst 75 M. eller maaske over 90 M.“ 25).
Skønt en Mængde forskellige Forskere har beskæftiget sig med
Koralkalken i Fakse Kalkbrud, foreligger der saa godt som ingen nær-
mere petrografiske Undersøgelser over Stenartens Beskaffenhed,
og selv de nyeste Arbejder bringer intet frem i saa Henseende. Heller
ikke Koralkalkens kemiske Sammensætning kan i Virkeligheden
siges at være oplyst gennem systematisk foretagne kemiske Analyser.
Alle Undersøgere anser det for givet, at Koralkalken „er en meget ren
Kalkstener „i høj Grad fri for Indblanding af Ler og andre Uren-
heder“ osv., men selv om man tør forudsætte, at disse Angivelser i
Hovedsagen vil vise sig at holde Stik, foreligger der i Litteraturen kun
offentliggjort en eneste mer end et halvt Aarhundrede gammel Analyse
af en enkelt Varietet af Koralkalk fra Forchhammer og nogle partielle
ikke synderlig oplysende analytiske Angivelser fra Johnstrup.
I sin „Bidrag til Dolomitens Dannelseshistorie, som J. G. Forchhammer
meddelte i et Foredrag (K. d. V. Sel. Overs.) 1849, beretter han, at „Kalkstenen
fra Faxøe indeholder":
CaCO.3..................................... = 98,25 °/o
MgCOs.................... — 0,92 -
FesOs 1
MnsOj.................... " 0,28 ’
Cas(PO4)2................ - 0,i5 -
Uopløste Stoffer......... — O,4o -
100,00%
Forholdet mellem Karbonaterne var i den undersøgte Prøve MgCOs: CaCOn
— 0,936: 100.
Flere Steder i Kalklagene i Fakse Bakke findes Dolomitdannel-
ser dels hovedsagelig som Dolomitsand eller sammenkittede Dolomitlag,
dels som kugleformige Konkretioner (Fig. 29), som kan naa en betydelig
Størrelse og Vægt (op til 25 Kg.). Farven er gullig eller rødlig paa
Grund af et Overtræk af Ferrihydroxyd. Forchhammer (1849), der først
har gjort opmærksom paa Dolomitdannelsen, fremsatte en Hypotese om,
at Dolomiten skulde være opstaaet ved Frembrydning af kalkholdige
Kilder paa Havbunden, hvor Korallerne voksede. Calciumkarbonatet i