Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 225

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
Danien: Koralkalk 71 kerhed. Johnstrup antog, at Skrivekridtet var underlejret Koralkalken, og anslog Koralkalkens Mægtighed til mellem 120—150' (37—47 M.). V. Milthers har skaffet Underretning om forskellige Boringer, hvoraf kan sluttes, at ved Fakse .... „ligger Skrivekridtets Overkant i hvert Fald dybere end Havets Overflade, noget som alle Iagttagelser over Kridtformationens Lag mellem Køge og Præstø tyder hen paa. Hvis Koralkalken hviler umiddelbart paa Skrivekridt, kan man derfor vente, at dens Underkant først træffes under Havets Niveau, og at dens Mæg- tighed saaledes kan sættes til mindst 75 M. eller maaske over 90 M.“ 25). Skønt en Mængde forskellige Forskere har beskæftiget sig med Koralkalken i Fakse Kalkbrud, foreligger der saa godt som ingen nær- mere petrografiske Undersøgelser over Stenartens Beskaffenhed, og selv de nyeste Arbejder bringer intet frem i saa Henseende. Heller ikke Koralkalkens kemiske Sammensætning kan i Virkeligheden siges at være oplyst gennem systematisk foretagne kemiske Analyser. Alle Undersøgere anser det for givet, at Koralkalken „er en meget ren Kalkstener „i høj Grad fri for Indblanding af Ler og andre Uren- heder“ osv., men selv om man tør forudsætte, at disse Angivelser i Hovedsagen vil vise sig at holde Stik, foreligger der i Litteraturen kun offentliggjort en eneste mer end et halvt Aarhundrede gammel Analyse af en enkelt Varietet af Koralkalk fra Forchhammer og nogle partielle ikke synderlig oplysende analytiske Angivelser fra Johnstrup. I sin „Bidrag til Dolomitens Dannelseshistorie, som J. G. Forchhammer meddelte i et Foredrag (K. d. V. Sel. Overs.) 1849, beretter han, at „Kalkstenen fra Faxøe indeholder": CaCO.3..................................... = 98,25 °/o MgCOs.................... — 0,92 - FesOs 1 MnsOj.................... " 0,28 ’ Cas(PO4)2................ - 0,i5 - Uopløste Stoffer......... — O,4o - 100,00% Forholdet mellem Karbonaterne var i den undersøgte Prøve MgCOs: CaCOn — 0,936: 100. Flere Steder i Kalklagene i Fakse Bakke findes Dolomitdannel- ser dels hovedsagelig som Dolomitsand eller sammenkittede Dolomitlag, dels som kugleformige Konkretioner (Fig. 29), som kan naa en betydelig Størrelse og Vægt (op til 25 Kg.). Farven er gullig eller rødlig paa Grund af et Overtræk af Ferrihydroxyd. Forchhammer (1849), der først har gjort opmærksom paa Dolomitdannelsen, fremsatte en Hypotese om, at Dolomiten skulde være opstaaet ved Frembrydning af kalkholdige Kilder paa Havbunden, hvor Korallerne voksede. Calciumkarbonatet i