Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

72 Danien: Koralkalk Kildevandet skulde have omsat sig med Magniumsaltene i Havvandet, hvorved der var opstaaet Dolomit. Senere (1904) er Forekomsterne og Stenarterne beskrevet af E. M. Nørregaard26) og (1908) af V. Milthers27). N. har fremsat den Anskuelse, at Dolomitdannelsen skyldes cirkulerende Vand i Kalkstenen: „De Lag, hvori Dolomiten og Kalkkonkretionerne er dannet, betegner de betydeligere Vandaarer i Kalkstenen. Vandet, der har bevæget sig i disse Aarer, har opløst MgCOs og CaCOs, Magnesiaen er, paa dertil egnede Steder gaaet ind i Stedet for Kalken, der er op- Fig. 29. Dolomitkonkretioner fra Fakse Kalkbrud. Fot. efter Prøver i Landbohøjskolens Samling, Vs Størrelse. løst“. N. antager m. H. t. Tidspunktet for Dolomitdannelsen „at den er af forholdsvis ny Dato . . . Den er begyndt sent og vil fortsættes saa- længe, der findes nævneværdige Mængder af MgCOs i den omgivende Kalksten". Milthers mener at maatte lægge Dolomitdannelsen helt til- bage til den Tid, da: „Kalkklipperne endnu ikke var hævet op over Havfladenmen dog „efter selve Lagenes (d. v. s. Kalklagenes) Dan- nelse". I Fakse Bakke findes flere Steder „Skorstene" af ganske samme Art som tidligere beskrevet fra Skrivekridtets Overflade (Side 46). Forch- hammer antog, at de var dannet nedenfra opad ved Udbrud af Kilder fra den af Kalkstenen dækkede Havbund, men Johnstrup viste (1864), at de var fremkommet ved den opløsende Virkning af nedsivende Vand, efter at Moræneleret var aflejret altsaa efter Istiden. Tidspunktet for Dan- nelsen kan lægges endog helt ned i Nutiden, da Johnstrup viste, „at en hel Række (8 og mulig endog flere) Skorstene, nøjagtig var beliggende under Grøfterne af en tidligere Vej fra Fakse-By til Værløse