Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

________ 73 Danien: Koralkalk Ligeledes opstaaet ved Vandets Gennemsivning af Lagene paa et meget sent Tidspunkt er den Dannelse af Drypsten — saakaldet Tra- vertin — som har fundet Sted mange Steder i de øverste Dele af Koralkalken, hvor den hulrede Kalk gaar op til Overfladen af Kalk- bakken. Teknisk Anvendelse. Kalken i Fakse Bakke har i den tidlige Middelalder været noget benyttet i forskellige Kirkebygninger til Byg- ningssten, hvilken Anvendelse man for nogle Aar siden, dog uden syn- derlig Held, forsøgte at tage op igen. Skønt Koralkalken er trykfast og vejrfast, egner den sig dog ikke godt til dette Brug, da den i Reglen er meget hulret. Til Kalkbrænding har Stenen fra Fakse Bakke været brudt flere hundrede Aar i mange forskellige smaa Brud i Bakkens Overflade. Bruddene ejedes af forskellige Ejere især af Godserne Rosendal, Gaunø, Bregentved og Vemmetofte. I 1830 brødes der i disse Brud tilsammen c, 10000 M.3 Kalksten. Brydningen var dog meget besværliggjort paa Grund af de mange forskellige Lodsejere, mellem hvilke der var ind- byrdes Stridigheder og endnu i Fyrrerne i forrige Aarhundrede maatte man fra aaben Strand i Baade stage Kalkstenen ud til Skibene, der førte den rundt til Havnestæderne i Danmark. Fra 1850 kunde Skibene dog lades umiddelbart fra en Bro og henimod Midten af 60’erne indrettedes ved Ladepladsen en ordentlig Havn, som yderligere udvidedes i 1870, medens Afsætning af Betydning ind i Landet blev mulig ved Anlæget af Fakse—Køgebanen i 1879. Med disse Fremskridt steg Bruddets Ud- nyttelse i høj Grad, og i 1883 gik det over til et Aktieselskab, hvorved en virkelig systematisk Drift blev muliggjort, og Fakse Kalkbrud leverer nu de 2/s af Landets samlede Kalkstens-Produktion. Fra omtrent 10000 M.3 i 1838 steg Produktionen i Fakse efterhaanden til i:28) 1850........ 18400 M.3 1860........ 34400 - 1870........ 52000 - 1880 ....... 60000 M.3 1890....... 68800 - 1900....... 105600 - Neppe mange Steder er der heller bedre Betingelser for en lønnende Kalkbrydning end ved Fakse. Stenarten er som nævnt meget ren og giver kun lidt Affald, Rømjorden, dette ved mange Kalkbrud saa van- skelige Spørgsmaal, er i Forhold til hver Kubikmeter løsbrudt Kalk for- holdsvis ringe, da man kan gaa i Dybden., uden at Vandet kommer til at genere. Hvad det tekniske angaar, maa Foretagendet i enhver Hen- seende siges at være sundt og godt. Kalkstenen har som nævnt en udstrakt Anvendelse ikke alene til Kalkmørtel men ogsaa ved Sukkerfabrikationen, i Landbrugets Tjeneste