Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

74 Danien: Koralkalk m. m. Der burde altsaa være en rimelig og rigelig Fortjeneste til Aktio- nærerne, da der er nok af fortrinlig Kalksten, der er let at udvinde, Begæret efter Kalk er meget stort og stedse stigende og Salgsprisen ikke ringe. Foretagendet maa siges at være af national Betydning og dets Triv- sel af Interesse langt ud over Aktionærernes snevre Kreds. Men Kalk- bruddets Rentabilitet, siden det blev Aktieselskab, er et typisk og lærerigt Eksempel paa, hvorledes et godt teknisk Foretagende kan blive be- handlet, naar store „Finantsgenier“ tager Magten fra Teknikerne. Fakse Kalkbrud har været saa stærkt „arvelig belastet", at Aktierne altid holder sig langt under pari og har været nede under V5 af den nomi- nelle Værdi. Med Hensyn til Danienlagenes Mægtighed er det vanskelig at give nogen almengældende Regel. Man er ganske vist paa adskillige Steder trængt ned gennem disse Lag til Underlaget (Skrivekridtet), men det er dog ikke givet, at de derved maalte Lagtykkelser repræsenterer den fulde oprindelige Mægtighed, da der kan være bortført betydelige Mængder af Kalkstenlagene ved Denudation før Istiden og end yder- ligere ved Landisens Virkning paa de før Istiden søndersprængte og forvitrede Lag. Med nogenlunde Sandsynlighed tør man dog antage, at Daniens Mægtighed oftest ikke overstiger 50 M. og de fleste Steder maaske er nærmere ved Halvdelen af dette Maal. Et Par Boringer, den ene paa Nyholm (176 M.), den anden paa Saltholm (200 M.), der til- syneladende viser betydelig større Mægtigheder, tør næppe tillægges nogen synderlig Betydning i modsat Retning, da man ikke har fuld Sik- kerhed for, at det virkelig helt igennem har været Danienlag, der er blevet gennemboret. De forskellige i det foregaaende omtalte Stenarter fra „Ældre Da- nien “ er, efter alt hvad der hidtil er oplyst om dem, i det væsentlige samtidige Dannelser opstaaet paa forskellige Havdybder gennem meget lange Tidsrum. Kokkolitkalken og Foraminiferkalken re- præsenterer de egentlige Dybvandsdannelser*), medens Bryozokalken og Koralkalken er dannet paa lavere Dybder. Nogle Forskere antager, *) Smig, dog S. 44 angaaende Oprindelsen af nogle af Kokkolitkalkens Lag ved Omslemning af Skrivekridt.