Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

76 Yngre Danien kendt nogle glaukonitholdige grønlige eller graalige i Reglen temmelig urene Kalkstenarter. Man har snart henregnet dem til Danienlagene snart til „Yngre Grønsand“, men de nyere Undersøgelser har vist, at disse Lag rettest bør udskilles som en særegen Etage af den danske Kridtformation Yngre Danien. Disse Lag er truffet flere Steder i Køben- havn ovenpaa Danienlagene og ligeledes Syd for Køge navnlig ved Aas- høj, Solhøjgaard v. Svansbjerg og i Kalkbruddet ved Herfølge. Lagenes Mægtighed synes ikke at overstige 3—4 M. og er jævnlig mindre. For- steningerne er af væsentlig samme Karakter som i „Ældre Danien Som ejendommelig for yngre Danien nævnes bl. a. en Brachiopod Crania tuberculata, efter hvilken Lagene kaldes Craniakalk. Stenarterne har ofte Karakter af en Lavvands- eller Stranddannelse bestaaende af et helt Konglomerat af Brudstykker af allehaande Forsteninger hyppigst af Pighude, Brachiopoder og Muslinger, Hajtænder og Øresten af Fisk blandet med Bryozoer, Foraminiferer, glaukonitholdige Rester af Kisel- svampe, Glaukonitkorn og Kvartssand, alt sammenkittet af Kalkspat til en mer eller mindre fast sammenhængende Stenart. Kalklagenes Sammensætning er temmelig vekslende. V. Milthers, der nylig har givet en udførlig Beskrivelse af Forekomsten ved Herfølge, anfører, at paa et Sted i Bruddet („Nord for Kirkens Ligkapel«) fandtes 1906 følgende Lag: l,s M. Moræneler. 3,7 — Craniakalk med enkelte smaa Flintlag. 0,i — Lag af smaa, flade Flintboller. 1 ,s — Craniakalk med adskillige Skaller af Crania tuberculata og Plicatula. Derunder træffes Rryozokalk. Medens de nederste Lag af Craniakalken be- staar af en graa Kalksten, der indeholder 96,75 % CaCOs og 0,84 % MgCOs. er det øverste Lag en „Gruskalk“, d. v. s. et Konglomerat af Brudstykker af For- steninger som ovenfor beskrevet. „Stenarten er kun løst sammenkittet med Kalkspat og er let at sønderbryde“. En Prøve af denne Stenart indeholder efter Milthers’ Angivelse ifølge C. F. Ludvigsen’s Analyse: 71,89% CaCO.3 1,25 - MgCO.'l 4’“’ " CaO I som Fosfat og Silikat 0,i5 - MgO f 18,94 - SiOa 2,62 - P2O5 1,03 - FesOa-|-AI-jO:’. 1 00,64% Denne Stenart anvendes ikke ved Kalkbruddet i Herfølge, men afrømmes. Kan den tilstrækkelig let bringes i findelt Tilstand, vil den have Værdi som Gødningskalk ogsaa paa Grund af sit Fosforsyreindhold særlig paa sur Jordbund (Moser).