Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tertiærformationen: Inddeling
77
Kænozoiske Dannelser.
Rundt om i Danmark findes som Dække ovenpaa Kridttidens
Stenarter en Mængde forskellige Aflejringer, der er dannet i Jordens
sidste Tidsafsnit den kænozoiske Tid. Det er i Reglen Sand og Ler-
lag, der endnu oftest er til Stede væsentlig uforandret i den samme
Tilstand, hvori de i sin Tid blev aflejret uden at være undergaaet nogen
Hærdning eller dybere gaaende Omdannelse.
Som nærmere udviklet og begrundet i den historiske Geologi (1. Bd.
S. 322 o. flg.) inddeles de kænozoiske Dannelser i Almindelighed i to
Hovedafsnit Tertiær- og Kvartærformationen, og denne Inddeling
lader sig ogsaa uden større Vanskeligheder gennemføre for de danske
Lags .Vedkommende. Da Jordlagene fra Kvartær- og Tertiærtiden ofte
udgør de umiddelbart lige i Jordskorpen eller i ringe Dybde under den
værende Aflejringer, har de ikke alene videnskabelig Betydning, men
flere af dem er ogsaa af den største Vigtighed i praktisk Henseende.
Største Delen af Danmarks naturlige Hjælpekilder — Landbrug, Skov-
brug og vigtige Sider af Industrien — maa siges at være i væsentlig
Grad afhængig af de kænozoiske Lags Beskaffenhed og Fordeling,
hvoraf atter Befolkningstætheden og tildels Samfærdselsmidlerne er af-
hængige.
Tertiærformation.
Tertiærtidens Aflejringer kan, som omtalt i den historiske Geologi,
deles i et ældre og et yngre Hovedafsnit, som hver for sig falder i to
Afdelinger, der atter efter Omstændighederne kan underafdeles i en
Mængde forskellige Etager eller Zoner. Hovedinddelingerne er følgende:
Tertiærformation
| 4 Pliocæn
| 3 Miocæn
J 2 Oligocæn
| 1 Eocæn
Saavidt Undersøgelserne hidtil er naaet, synes det, som om vi her
i Danmark fuldstændig savner Lag fra Pliocæntiden, medens der fra
Miocæn-, Oligocæn- og Eocæntiden findes en om end langt fra
fuldstændig saa dog temmelig fyldig Repræsentation af Lag, hovedsage-
lig dog kun marine Lag. Fra Overgangstiden mellem Kridt og Tertiær
eller maaske rettere fra Tertiærtidens allerældste Afsnit den paleo-
cæne Tid findes ret udstrakte Aflejringer, saa at man endog kan sige,
at dette Tidsafsnit i Danmark er fyldigere repræsenteret end i de fleste
.andre Lande i Europa. Der er en Mulighed for, at de paleocæne Aflej-