Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole, 2den Del
Forfatter: T. E. Hemmingsen
År: 1902
Forlag: Trykt hos Aug. Andersen (ved Laur. Andersen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 79
UDK: 690 Hem
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
bruges til Bjælkelag oppe i Bygninger; den sidstnævnte an-
vendes til Tagværker.
Piteå og Luleå Tømmer faas kun i mindre Dimen-
sioner og er meget harpiksfattigt.
Finsk Tømmer er det simpleste og er i Regelen
vankantet og spidst; det benyttes til Stilladser.
Norsk Tømmer nærmer sig i Egenskaber og Ud-
seende de mellemste Arter af svensk Tømmer, men er altid
spidst og bomkantet.
Af Planker og Bræder benyttes hos os øster-
søiske kun sjældnere, da de ere temmelig dyre; de finde
Anvendelse paa de for Fugtighed mest udsatte Steder, og
hvor man vil bygge solidt.
Af svenske Planker og Bræder, der ere de al-
mindeligst benyttede, ere de vestervigske, der komme
fra Udskibningssteder Syd for Stockholm, de bedste og
smukkeste; de kunne faas i indtil 11" Bredde (Wahl-
planker).
Norske Bræder ere altid kun 6" brede; de bedste
ere Drammens og Frederikshalds Bord; noget ringere ere
Rispebord, der faas i 8 Sorter.
Finske Bræder ere i Regelen vankantede; de bruges
til Skillerum og Forskallinger.
Vragbræder, af hvilke haves norske og finske, bruges
til Forskalling og Indskud.
Af Lægter, der faas indtil 15 Alen lange, haves
skaarne pommerske, Sundsvalls, Piteå, og norske Lægter,
der i Regelen ere fuldkantede.
Af finske Lægter, der som oftest ere bomkantede,
bruges de simpleste en Del til Lægtning af Straatage.
Foruden i ovennævnte Former anvendes Træ ogsaa
som Klodser til Brolægning og som Tagspaaner eller
Tagstikker til Tagdækninger.