Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole, 2den Del
Forfatter: T. E. Hemmingsen
År: 1902
Forlag: Trykt hos Aug. Andersen (ved Laur. Andersen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 79
UDK: 690 Hem
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
og det derved opstaaede Fremspring kan da lægges paa den
indvendige Side og benyttes til Støtte for Gulvbræderne;
lægges det udvendigt, maa det afskæres skraat for at lette
Vandafløbet. Skal Fodstykket samles efter Længden, sker
det ved Hjælp af et Blad eller Hageblad under en Stolpe.
I Hjørner anvendes skraat Blad, og, hvor Skillevægge støde
til, Blad eller Hageblad.
Stolperne. Der maa findes saadanne paa Hjørnerne,
Hjørnestolper, paa hver Side af Døre og Vinduer,
Dør- og Vinduesstolper, samt paa de Steder, hvor Skille-
vægge støde til, Bundstolper. Imellem disse anbringes de
øvrige Stolper, saaledes at den indbyrdes Afstand bliver om-
trent 3‘. Stolperne ere i Regelen af Krydstømmer; til
Hjørne- og Bundstolper er det dog hensigtsmæssigt at an-
vende noget sværere Tømmer, da disse Stolper svækkes
mere end de øvrige ved Taphuller. Disse sværere Stolper
falses da langs de Kanter, der springe frem i Værelset,
Fig. 119 og 120; til Bundstolper benyttes dog bedst Halv-
tømmer, der stilles med den længste Side i Skillevæggens
Retning. Stolperne forbindes med Fodstykket ved c. 2"
lange Tapper; for Hjørnestolpernes Vedkommende maa straf-
fede Tapper anvendes.
Stolperne i Facadevæggene og i de med disse paral-
lele Skillevægge ere foroven tappede ind i et Rem- eller
Hovedstykke, der tjener til at bære det ovenover lig-
gende Bjælkelag. Tapperne gøres dog noget længere end
forneden, da de her bør fornagles. Skal Hovedstykket, der
i Regelen har samme Bredde som Stolperne, samles, sker
det ved Blad, der altid maa ligge lige over en Stolpe.
Ved Bestemmelsen af Bjælkernes Plads maa der altid an-
bringes en Bjælke over hver Gavl- og Tværskillevæg; de
tjene i de paagældende Vægge til Remstykker for Stol-
perne, der derfor maa være noget længere end Stolperne i
Façadevæggene. Imellem de derved bestemte Bjælker