Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole, 2den Del
Forfatter: T. E. Hemmingsen
År: 1902
Forlag: Trykt hos Aug. Andersen (ved Laur. Andersen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 79
UDK: 690 Hem
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
mens forreste Kant. 1 Gulvet og i Overkarmstykket findes
tilsvarende Slutblik.
Ved almindelige Fyldingsdøre anvendes i Regelen den
indstukne Laas, Fig. 179. Den bestaar af Laaseblik-
ket a, Omsvøbet b og Stolpen c samt et Dækselblik.
Naar Haandtaget drejes bevæges Fallerøret d, og
Fallen e føres derved tilbage; slippes Haandtaget, tvinge
Fjedrene / og g atter Fallen frem og Haandtaget op i
vandret Stilling. Fallen, hvis Hoved er kileformet tildannet,
griber derved ind i det paa Karmen eller den anden Dør-
fløj anbragte Slutblik h. Naar Nøglen i drejes om,
virker Nøglekammen k paa Tilholderbøjlen I og
løfter derved Tilholderen m ud af Tilholderhakket
1; Kammen tager derefter paa Rigelangrebet o og fører
Rigelen p frem, indtil den atter slipper Angrebet; Til-
holderen falder samtidig ned i det næste Tilholderhak og
hindrer derved Rigelen i at trykkes tilbage. For at ikke enhver
Nøgle skal kunne aabne Laasen, er Kammen forsynet med
Udsnit, der passe til Rejfer q anbragte paa Besæt-
ningen r.
Udsnittet i Slutblikket for Fallen og Rigelen bør være
noget højere end de nævnte Laasedele, for at Døren stedse
kan lukkes, selv om Dørfløjen skulde sætte sig noget,
hvilket ikke ret vel kan undgaas, da der ikke i Døren
findes nogen triangulær Forbindelse. Af samme Grund
bør Hullerne i Slutblikkene for Kantriglerne være
aflange.
Naar der anvendes pneumatiske Dørlukkere, vil Fje-
derens Kraft i Regelen ikke være tilstrækkelig til at drive
Fallen tilbage, saa at Døren kan blive helt lukket; der an-
vendes derfor et særligt, let bevægeligt Slutblik af den i
Fig. 180 viste Form.
Endnu skal kun omtales den i Fig. 181 viste Yale-
laas, der paa Grund af sin Sindrighed og Dirkefrihed har