Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole, 2den Del
Forfatter: T. E. Hemmingsen
År: 1902
Forlag: Trykt hos Aug. Andersen (ved Laur. Andersen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 79
UDK: 690 Hem
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
hvis Bestemmelse er at styrke Drageren. Puden forbindes
bedst med Bjælken ved Fortanding eller Fordybling.
For at tilvejebringe Sideafstivning og den for enhver
Tømmerkonstruktion nødvendige triangulære Forbindelse
anvendes Stivere fra Stolpen til Drageren eller den under-
lagte Pude. Stiverne (Krogbaand, Kopbaand) bør udgaa
under en Vinkel paa 45° og i samme Højde for ikke at
udsætte Stolpen for noget Sidetryk; de befæstes bedst ved
Tap og Forsætning. For at tilvejebringe en Afstivning-
vinkelret paa Dragerværkets Plan, kan man anvende Stivere
fra Stolpen til det ovenover liggende Bjælkelag; disse Sti-
vere bør udgaa i en anden Højde end de forrige for ikke
at svække Stolpen for meget i et enkelt Tværsnit.
Skal Dragerværket være flere Etager højt, gør man
Stolperne gennemgaaende og saa svære, at Drageren kan
gaa usvækket igennem dem, Fig. 201; de maa derfor i Re-
gelen samles af flere Stykker ved Fortanding eller Fordyb-
ling. Paa hver Side af Stolpen kæmmes en Bjælke paa
Hoveddrageren; de forbindes ved Bolte.
Da Dragerværkets talrige Stolper og Søjler i høj Grad
belemre Rummet og derfor i mange Tilfælde hindre en
bekvem Afbenyttelse af det, er man ofte nødsaget til at
understøtte lange Bjælker paa en anden Maade. Man kan
da anvende
Hængværket, ved hvilket man opstiller 2 Stræbere
over en understøttet Bjælkes Endepunkter og lader deres
anden Ende gribe ind i en til Bjælkens Midte anbragt
Hængesøjle. Denne Konstruktion, Fig. 202, der be-
nævnes det enkelte Hængværk, kan anvendes til Understøttelse
af Dragere, hvis Spændvidde ikke overskrider 30 Fod.
Bliver Spændvidden større — indtil 40 Fod —, maa man
anvende det dobbelte Hængværk, Fig. 203, der bestaar af
2 Stræbere, 2 Hængesøjler og 1 Spændrigel. Ved
endnu større Spændvidder benyttes Hængværker med et