Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole, 2den Del

64 foroven enkelt Forsætning og Tap, forneden svalehaleformet Blad. For at opnaa et endnu friere Loftrum anvendte man tidligere Tagværk med liggende Stole. Afstivningen tilvejebringes her ved en for hver Ende af Hanebjælken anbragt Stolvæg, hvis Stolper stilles skraat i samme Ret- ning som Spæret. Foruden Remstykke, Stolper og Skraa- baand i Tagets Længderetning findes her et gennemgaaende Fodstykke for Stolperne og i hvert Hovedfag en Spændrigel og to Skraabaand. Stolperne gaa med en Tap ned i Fod- stykket, Fig. 230, og med et Blad uden om dette ned i Bjælken; paa en lignende Maade gaa de med en Tap op i Remstykket og med et Blad uden om dette op i Hane- bjælken; Bladet gaar med Tap og Forsætning op i denne sidste og optager Spændrigelen med en lignende Forbindelse. Skraabaandene og Hjørnebaandene anbringes som sædvan- ligt med Tap og Forsætning; de kunne i Tagets Længde- retning føres fra Stolpen saavel op i Remstykket som ned i Fodstykket. I de tomme Fag blive Hanebjælkerne kun understøttede for Enderne; bliver Fritliggendet derved for stort, maa man lægge Spændrigelen saa lavt i Hovedfagene, at man mellem den og Hanebjælken kan indskyde et Rem- stykke og saaledes tilvejebringe en gennemgaaènde Under- støttelse. Som det vil ses, ere Forbindelserne, der anvendes ved liggende Stole, meget kunstige, ligesom der ogsaa udkræves Tømmer af temmelig svære Dimensioner; da de derhos ere meget vanskelige at istandsætte, anvendes de meget sjældent i Nutiden. Da de beskrevne Tagformer i temmelig høj Grad ere knyttede til Tagbjælkerne og disses Beliggenhed, har man i den nyere Tid fremfor disse foretrukket Aasetage, Fig. 231, der tillige have den Fordel at kunne konstrueres med en mindre Tømmermasse og at