Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole, 2den Del

66 Sadeltage med understøttet Bjælkelag med Trempelvæg (Loftvag). Som tidligere omtalt er Tagfladens Hældning afhængig af det anvendte Dækningsmateriale. Jo glattere dette er, desto fladere vil man kunne gøre Taget, og man vil saa- ledes ved Skifer, Metal og Glas kunne anvende Hældninger fra B/2- -12/1- Det er imidlertid klart, at jo fladere Taget bliver, desto mindre bliver Loftrummet, navnlig dettes Højde, og det vil derfor være nødvendigt, saafremt man vil benytte Rummet, at anvende Trempelvægge eller Loftvægge; Højden af disse, der for øvrigt retter sig efter Tagfladens Hældning, falder i Regelen mellem 4 og 6 Fod. De saaledes opstaaede Tagværker med Trempel- vægge (Loftvægge) kunne konstrueres med eller uden Aase. Anvendes ikke Aase, kunne Spærenes nedre Ender tappes til Stolper, der atter ved Tapning ere forbundne med Bjælkerne. Til triangulær Afstivning i Spærfagets Plan tjene Baand mellem Spæret og Stolpen eller mellem Spæret og Tagbjælken, Fig. 236. Vil man have Spærfagets Plads uafhængig af Bjæl- kerne, hvad der navnlig kan være ønskeligt, hvor Spærenes Ender skulle springe frem foran Murfladen og altsaa være synlige, kan man forsyne Stolperne med et Remstykke, til hvilket Spærenes Ender da befæstes, Fig. 237 og 238. Dobbelte Tænger, anbragte i Hovedspærfagene tæt under Remstykket, tjene til at forøge den triangulære Afstivning og til at støtte Skraastiverne. Spæret styrkes som sædvan- ligt med en Hanebjælke, der bedst forbindes med Spæret ved et svalehaleformet Blad eller skjult Svalehalekam, Fig. 229, hvorved man opnaar, at Forbindelsen kan mod- staa Træk, og at Hanebaandet altsaa kan tjene til at optage en Del af Spærets Sidetryk, idet den virker som Trækbaand. Hanebjælken kan, naar dens Fritliggende kræver det, støttes af dobbelte, staaende eller liggende