Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole, 2den Del

70 bjælkerne kæmmes. Ved de Skiftespær, der naa op over Hanebjælkelaget, maa man anvende Stikhanebjælker; ogsaa Gratspærene forsynes med saadanne. De Flader, med hvilke Skifterne og Spærene støde til hinanden indbyrdes eller til Tagbjælkerne, benævnes Smige. Ved Fod- smigen forstaas den vandrette Flade, hvormed Skiftet eller Spæret støder til Tagbjælken, ved Lodsmigen den Flade, hvormed Skiftet eller Spæret støder til en lodret Plan, vinkelret paa den lodrette Plan gennem Skiftets eller Spærets Midtelinie, og ved Bagsmigen den Flade, hvor- med Skifterne og Spærene støde til hinanden og til Anslags- spærfaget. Ved Tage, der udføres uden Anvendelse af Aase, gør man rettest i at vælge Antallet af Skiftespær i Valmen saaledes, at intet Spær falder i Valmens Midtelinie. Ved Aasetage derimod maa man støtte Aasene ved et halvt Hovedfag midt i Valmen. Skiftespæret for dette kan da enten gaa helt op til Anslagspunktet, Fig. 249, eller ud- veksles neden for dette, Fig. 250, for at undgaa det noget uheldige Sammenstød af 5 Stykker Tømmer i eet Punkt. Overspærene udskiftes mod Gratoverspær. Ved Halvvalme begynder Valmen først ved Hane- bjælkelaget, der udskiftes' paa en lignende Maade som Tag- bjælkelaget ved den hele Valm. Telttage, Taarntage. Telttaget kan betragtes som et afvalmet Tag, hvis to Anslagspunkter falde sammen i eet. Telttage anvendes hyp- pigt til Overdækning af Taarne og faa da ofte et betydeligt større Anlæg end ved de i den almindelige Husbygning anvendte Konstruktioner. Da nu tillige de høje, stejle Tagflader ere stærkt udsatte for Stormens Paavirkning, maa de bygges særdeles solidt, hvad der i dette Tilfælde er vanskeligt, fordi Spærene fra de forskellige Kanter skulle samles i eet Punkt, Taarnspidsen. For her at skaffe dem et fast