Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole, 2den Del
Forfatter: T. E. Hemmingsen
År: 1902
Forlag: Trykt hos Aug. Andersen (ved Laur. Andersen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 79
UDK: 690 Hem
Trykt som Manuskript
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I det andet Tilfælde gør man bedst i at gennemføre Hoved-
taget fuldstændigt og kæmme Skotspærene for Nabotaget
paa det. I det sidste Tilfælde endelig gør man bedst i at
gennemføre det højeste Tag som et Valmtag og kæmme
Skotspærene paa det.
Trapper.
Trapper kunne med Hensyn til deres Anlæg deles i
Enkeltløbs-, Toløbs-, Treløbs-Trapper o. s. v. efter det
Antal Løb, der findes mellem 2 paa hinanden følgende
Etager. Dobbeltløbede Trapper have i hver Etage 2 lige
brede, parallele Trappeløb og et bredere Løb foroven eller
forneden.
Med Hensyn til Konstruktionen kunne Trapper deles i
Trapper med indstemmede Trin og
Trapper med opsadlede Trin.
Trapper med indstemmede Trin. Trinnets Bredde og
Højde bestemmes som tidligere omtalt for Stentrapper.
Hvert enkelt Trin, Fig. 256, dannes af Grunden
eller Fodtrinnet, et vandret liggende Plankestykke, og
Stødbrættet, et lodret Brætstykke, som tjener til at under-
støtte Grunden paa hele Længden og lukke for Aabningen
mellem 2 og 2 Grunde.
Stødbrættet gaar med en Fjeder foroven og for-
neden ind i Trinnet; hyppigt lader man dog Stødbrættet
gaa ned bag Trinnet og sømmer det fast til dette, men
ved Træets Svinding vil der her let opstaa en aaben Fuge.
Fodtrinnet gøres i Regelen 2—3 Tommer tykt og gives
paa Forsiden et afrundet Fremspring paa et Par Tommer, der
ikke alene letter Trappens Bestigning men ogsaa tjener til at
give den et bedre Udseende. Stødbrættet gives sædvanlig