Populær Kemi

NATRIUMFORBINDELSER 117 lud'). Boraks, Chilisalpeter og »Vandglas«, der alle indeholder Natrium, endvidere Potaske, Salpeter, Vinsten, Klorkalium, Ætskali o. s. v., som alle indeholder Kalium. Sæber er ligeledes Forbindelser af disse Metaller. Da Kaliumforbindelser optages af Planterne, vil disse ved Forbrænding efterlade Kaliumsalte i Asken; Strandplanters Aske indeholder ogsaa Natriumforbindelser. Metallet Natrium kan fremstilles af vandfri Soda ved stærk Glød- ning med Kul. Kalium faas paa samme Maade af Potaske. Ved den stærke Varme fordamper begge Metallerne og destillerer over i dertil indrettede »Forlag«. Da de ikke kan opbevares i Luften og heller ikke under Vand (S. 12), gemmes de under Petroleum. De er glinsende som Sølv og bløde som Voks, svømmer paa Vand og sønderdeler dette under Udvikling af Brint, hvilket allerede tidligere er omtalt (se Forsøget Side 12). De smelter ved lavere Temperatur end Vandets Kogepunkt. Ophedes de stærkt i Luften, bryder de i Brand og forener sig med Ilt; Natrium brænder da med gul, Kalium med violet Flamme. Naar man skal fremstille Natriumforbindelser, gaar man ud fra Natriums Klorforbindelse, Køkkensalt (Klornatrium), NaCl, som i stor Mængde er til Raadighed i Naturen. Det findes ikke alene, som tid- ligere (S. 24) omtalt, i Havvandet, der indeholder indtil 23/4 pCt. deraf, og i mange Saltkilder og Saltsøer, men danner desuden flere Steder mægtige Lag i Jorden og kaldes da Stensalt. Tillige er det en Bestanddel af alle dyriske Vædsker, navnlig af Blod og Urin; der maa derfor stadig tilføres Organismen Køkkensalt sammen med Fødemidlerne. Man regner, at et voksent Menneske paa denne Maade faar omtrent 14 Pund Salt om Aaret. Heraf følger, at der allevegne maa være Salt til Raadighed, og at det maa tilvejebringes paa en billig Maade, da det er nødvendigt for alle uden Hensyn til deres økonomiske Vilkaar. Hvor Stensalt forekommer i ren Tilstand, kan det bruges, som det er, efter Pulverisering; naar det derimod indeholder Urenheder, f. Eks. Ler og Gibs, da maa det først opløses i Vand, hvorefter Opløsningen klares og inddampes; derved udkrystalliserer renere Salt. Af Havvand fremstiller man Salt paa forskellig Maade; i de sydlige Lande, hvor Solvarmen er stærk, leder man Havvandet ind i flade Damme, hvor Solen bringer Vandet til at fordampe; i de første Damme sætter Urenhederne sig til Bunds, og noget af Vandet fordamper; derpaa leder man den stærke Saltopløsning ind i andre Damme, hvor Vandet yderligere fordamper, og Saltet udkrystalliserer. Man undgaar saaledes Udgiften til Brændsel, idet Solen leverer *> Varmen til Fordampningen af Vandet. I kolde Egne, f. Eks. paa Europas Nordkyst ved det hvide Hav, benytter man sig af det. For- hold, at den Is, der danner sig paa Saltvand, kun indeholder Spor af Salt; Saltet bliver tilbage i den Del af Vandet, der ikke er bleven til Is, og danner dermed en stærkere Opløsning; man leder Vandet ind i Damme og lader det fryse her; den Saltopløsning, der bliver