Populær Kemi

JERN 135 brændes kun én Gang; dets Grundmasse er ikke hvid, og det gla- seres, idet man kaster Salt (Klornatrium) i Ovnen, naar Heden er stærkest. Saltet fordamper, og det Natrium, som indeholdes deri, forener sig med Leret til en letsmeltelig Glasur. Fajance glaseres enten med et gennemsigtigt eller uigennemsigtigt, tinsyreholdigt Bly- glas; Glasuren er altsaa her forskellig fra Grundmassen (Leret); derfor springer den let, hvilket hyppigt ses paa Fajancetallerkener, som ofte efter nogen Tids Brug viser Ridser og Spring i Glasuren. Det almindelige Pottemag erarbejde fabrikeres af Pottemagerier og gla- seres som oftest med Blyglasur. Ultramarin forekommer i Naturen som den sjeldne, smukke, blaa Lasursten (lapis lazuli) og er en Aluminiumforbindelse. Det frem- stilles kunstigt i stor Mængde, idet man opheder en Blanding af Ler (Kaolin), vandfri Soda (eller svovlsurt Natron), Svovl og Trækul uden Luftens Adgang. Man faar derved først en grøn Masse (grøn Ultramarin), som efter Vadskning med Vand og Tørring blandes med Svovl og ophedes hermed under Luftens Adgang, indtil det har faaet den ønskede blaa Farve; man har da det almindelige blaa Ultramarin. Man fremstiller ogsaa rød og violet Ultramarin, idet man leder tør Klorbrinte over almindelig Ultramarin ved 100—150°. Alle virke- lige Ultramariner kan kendes paa, at de ved Opvarmning med Salt- syre mister deres Farve og udskiller geléagtig Kiselsyre; samtidig mærker man oftest Lugt af Svovlbrinte. Ultramarin bruges til Maler- farve; den blaa Ultramarin ogsaa til »Blaanelse«. JERN, Fe --- 56. (Herunder omtales: Raajern (Støbejern), Smedejern, Staal, Jernvitriol, Svovljern, Todtenkopf, Engelsk Rødt, Myremalm, Magnetjernsten, Svovlkis, Jernsyre in. m.) Jern er det vigtigste af alle Metaller; det findes kun i under- ordnet Mængde i fri Tilstand, væsentligst som Meteorjern; derimod er dets Forbindelser udbredte overalt baade i den levende og i den livløse Natur. Blodets røde Farvestof (Hæmoglobin) er en Jernfor- bindelse. Planten kan ikke danne Bladgrønt (Klorofyll) uden at der tilføres den Jern fra Jordbunden. Der maa saaledes være min- dre Mængder af Jernforbindelser til Stede overalt, hvor grønne Plan- ter trives. Til Udvinding af Jern bruger man naturligt forekom- mende Jernmalme; de vigtigste af disse er Forbindelser afJern med Ilt, f. Eks. Magnetjernsten, Fe3O4, der danner hele Bjerge, f. Eks. i Skandinavien, og hvis Navn sigter til, at den ofte har magnetiske Egenskaber (»naturlige Magneter«), fremdeles Jernglans og Rødjern- sten, Fe2O3, samt Brunjernsten og Jernspath, FeCO3. løvrigt findes Jern ogsaa i mange andre Forbindelser, bl. a. som Svovlkis, FeS2, der dog ikke egner sig til Jernindvinding, men har vigtig Anvendelse