Populær Kemi

136 POPULÆR KEMI til Fremstilling af Svovlsyre (Side 64). Ogsaa Myremalm, som findes i stor Mængde i Jylland og andre Steder, er en Jernmalm. Naar vi taler om Jern, maa vi bestemt skelne mellem det rene Grundstof, »kemisk rent Jern«, og det Jern, som behersker Verdens- industrien og anvendes til alle Jerngenstande; det sidste er ikke rent Jern, men snarere en Blanding af Jern og Kulstofjern; det er altid kulstofholdigt og skal i det følgende til Forskel fra det kemisk rene Jern betegnes som »teknisk Jern«. Kemisk rent Jern fremstiller man ved Ophedning af rent Jernilte (Jerntveilte) i en Strøm af Brint; Brinten forener sig da med Ilten og giver Vand, som fordamper, og Jern bliver tilbage. Det rene Jern har i kompakt Tilstand en sølvhvid Farve; det er henimod 8 Gange saa vægtfyldigt som Vand og smelter ved omtrent 1800°; i fugtig Luft forandrer det sig hurtigt og bliver til sidst til »Rust«. Syrer opløser det særdeles let; Saltsyre og forlyndet Svovlsyre giver derved Brint. Rent Jern finder ingen teknisk Anvendelse. Under Navn af »reduceret Jern« (Ferrum reductum) bruges det i Medi- cinen. Teknisk Jern fremstilles i Jernværkerne ved Afiltning af ilthol- dige Jernmalme med Kul; den Maade, hvorpaa delte sker, beskrives senere. Man skelner mellem Raajern og Smedejern; hver af disse Jernsorter eksisterer i forskellige Former med forskellige Egenska- ber. Raajern indeholder over 21/3 pCt. Kulstof og smelter ved 1100—1200°; man skelner mellem hvidt Raajern og graat Raajern (Støbejern); i det første er alt Kulstof til Stede som Kulstofjern, i det sidste findes derimod en stor Del af Kullet som Grafit (Blyant). Det hvide Raajern er haardt og sprødt og bruges kun til Fremstil- ling af Smedejern; det graa er blødere og sejgere og bruges til fa- brikation af alt Støbegods, men iøvrigt ogsaa til Fremstilling af Smede- jern. I alt Raajern spiller ikke alene det tilstedeværende Kulstof, men ogsaa Nærværelsen af andre Grundstoffer en vigtig Rolle. Til- stedeværelsen af Mangan vil saaledes befordre Dannelsen af Kul- stofjern, medens Silicium har den modsatte Virkning og derfor fremmer Udskillelsen af Grafit. — Smedejern og Staal indeholder mindre Kulstof end Raajernet; der er den Forskel paa disse to Jern- sorter, at Staal, naar det i glødende Tilstand pludseligt afkøles, f. Eks. ved Neddypning i Vand, bliver »hærdet«, medens dette ikke i kendelig Grad er Tilfældet med Smedejern. Baade Staal og Smede- jern er tungtsmelteligt, men lader sig i Modsætning til Raajern smede og svejse; Staal indeholder aldrig over l2/3 pCt. Kulstof; det smelter ved 1400—1600°, Smedejern ved endnu højere Temperatur. I Al- mindelighed er Staal mere kulstofholdigt end Smedejern, der sjel- dent indeholder over pCt. Kul. Kulstofindholdet er saaledes i høj Grad bestemmende for de forskellige Jernsorters Egenskaber og Anvendelse. Da teknisk Jern ikke er rent, vil det ikke ved Opløsning i for- tyndet Saltsyre eller Svovlsyre give ren Brint; der vil tillige udvikles