Populær Kemi

168 POPULÆR KEMI og naar dette er gentaget 3—4 Gange er al Spiritus omdannet til Eddike. Af Træ kan man faa Eddike ved tør Destillation; man faar en sur, vandagtig Vædske, der kaldes raa Træsyre, og som foruden Eddike indeholder Træspiritus m. m. (Side 164). Denne raa Syre destilleres, hvorved man først faar Træspiritus og senere en raa Eddikesyre, der kaldes destilleret Træsy te; denne kan yderligere renses og tilsidst give Eddikesyre i renere Tilstand. Paa de ovenfor anførte Maader har man kun faaet en fortyndet Syre. Den vandfri Eddikesyre faas heraf, idet man tilsætter Soda (kulsurt Natron) og derved danner eddikesurt Natron. Dette befries for Vand ved Smeltning og ophedes derefter med koncentreret Svovl- syre i et Destillationsapparat, hvorved vandfri Eddikesyre destillerer over. Den vandfri Eddikesyre fryser allerede ved lidt over 16 0 til en islignende Masse; den kaldes derfor Iseddike. Under almindelige Forhold er den en farveløs Vædske, der lugter stikkende surt og virker ætsende paa Huden. Den kan blandes med Vand i alle For- hold. Almindelig Vineddike indeholder omtr. 4 pCt. Eddikesyre. Ligesom andre Syrer danner ogsaa Eddikesyren Salle med mange Metaller; flere af dem har praktisk Betydning, f. Eks. Eddike- surt Natron, der som ovenfor nævnt bruges til Fremstilling af Is- eddike samt i kemiske Øjemed. Eddikesurt Blyilte, som ogsaa kaldes Blysukker, fremstilles ved Opløsning i Blyilte i Eddikesyre og dan- ner smukke farveløse Krystaller; det har en sødlig, men derefter ubehagelig metallisk Smag og er meget giftigt. Sætter man en Op- løsning af Blysukker til en Alunopløsning, faar man et hvidt Bund- fald af svovlsurt Blyilte, medens Opløsningen indeholder eddikesur Lerjord, som bruges i Farverierne til Beitsningsmiddel. En Bly- sukkeropløsning kan opløse Blyilte ; derved dannes basisk eddikesurt Blyilte, hvis Opløsning, Blyeddike, fortyndet med Vand og noget Vinaand giver det saakaldte Blyvand. Spanskgrønt cr basisk eddike- surt Kobberilte; dette faas ved at lade udpressede Druer virke paa Kobberplader. Opløser man det i Eddikesyre, faar man eddikesurt Kobberilte, der krystalliserer smukt, og som med arseniksyrligt Kob- berilte giver den meget smukke, men overordentlig giftige, grønne Malerfarve Schiveinfurter Grønt. Til samme Syrerække som Myresyre og Eddikesyre hører en hel Række Syrer, der i kemisk Forbindelse med Glycerin danner væsentlige Bestanddele af de naturlige Fedtstoffer. Af disse Syrer kan nævnes Smørsyre, der forekommer i Smør og kan fremstilles ved den saa- kaldte Smørsyregæring; det er en farveløs Vædske, der lugter ube- hageligt som harsk Smør; Valerianesyre, der findes i Baldrianrod og ligeledes lugter ubehageligt; fremdeles Kapronsyre, Kaprylsyre og Kaprinsyre, som alle findes i Smør, bundne til Glycerin, og som lugter ubehageligt af Sved, hvori de ogsaa forekommer. De to