Populær Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1899
Forlag: DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 205
UDK: 54 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
DR. PHIL., PROFESSOR VED LANDBOHØJSKOLEN
MED ILLUSTRATIONER
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
168
POPULÆR KEMI
og naar dette er gentaget 3—4 Gange er al Spiritus omdannet til
Eddike.
Af Træ kan man faa Eddike ved tør Destillation; man faar en
sur, vandagtig Vædske, der kaldes raa Træsyre, og som foruden
Eddike indeholder Træspiritus m. m. (Side 164). Denne raa Syre
destilleres, hvorved man først faar Træspiritus og senere en raa
Eddikesyre, der kaldes destilleret Træsy te; denne kan yderligere
renses og tilsidst give Eddikesyre i renere Tilstand.
Paa de ovenfor anførte Maader har man kun faaet en fortyndet
Syre. Den vandfri Eddikesyre faas heraf, idet man tilsætter Soda
(kulsurt Natron) og derved danner eddikesurt Natron. Dette befries
for Vand ved Smeltning og ophedes derefter med koncentreret Svovl-
syre i et Destillationsapparat, hvorved vandfri Eddikesyre destillerer
over.
Den vandfri Eddikesyre fryser allerede ved lidt over 16 0 til en
islignende Masse; den kaldes derfor Iseddike. Under almindelige
Forhold er den en farveløs Vædske, der lugter stikkende surt og
virker ætsende paa Huden. Den kan blandes med Vand i alle For-
hold. Almindelig Vineddike indeholder omtr. 4 pCt. Eddikesyre.
Ligesom andre Syrer danner ogsaa Eddikesyren Salle med
mange Metaller; flere af dem har praktisk Betydning, f. Eks. Eddike-
surt Natron, der som ovenfor nævnt bruges til Fremstilling af Is-
eddike samt i kemiske Øjemed. Eddikesurt Blyilte, som ogsaa kaldes
Blysukker, fremstilles ved Opløsning i Blyilte i Eddikesyre og dan-
ner smukke farveløse Krystaller; det har en sødlig, men derefter
ubehagelig metallisk Smag og er meget giftigt. Sætter man en Op-
løsning af Blysukker til en Alunopløsning, faar man et hvidt Bund-
fald af svovlsurt Blyilte, medens Opløsningen indeholder eddikesur
Lerjord, som bruges i Farverierne til Beitsningsmiddel. En Bly-
sukkeropløsning kan opløse Blyilte ; derved dannes basisk eddikesurt
Blyilte, hvis Opløsning, Blyeddike, fortyndet med Vand og noget
Vinaand giver det saakaldte Blyvand. Spanskgrønt cr basisk eddike-
surt Kobberilte; dette faas ved at lade udpressede Druer virke paa
Kobberplader. Opløser man det i Eddikesyre, faar man eddikesurt
Kobberilte, der krystalliserer smukt, og som med arseniksyrligt Kob-
berilte giver den meget smukke, men overordentlig giftige, grønne
Malerfarve Schiveinfurter Grønt.
Til samme Syrerække som Myresyre og Eddikesyre hører en hel
Række Syrer, der i kemisk Forbindelse med Glycerin danner væsentlige
Bestanddele af de naturlige Fedtstoffer. Af disse Syrer kan nævnes
Smørsyre, der forekommer i Smør og kan fremstilles ved den saa-
kaldte Smørsyregæring; det er en farveløs Vædske, der lugter ube-
hageligt som harsk Smør; Valerianesyre, der findes i Baldrianrod
og ligeledes lugter ubehageligt; fremdeles Kapronsyre, Kaprylsyre
og Kaprinsyre, som alle findes i Smør, bundne til Glycerin, og som
lugter ubehageligt af Sved, hvori de ogsaa forekommer. De to